Azerbaijans GP – Sergio Perez tager sin anden sejr

Sergio Perez vinder Baku Copyright Red bull Contentpool

Kørerne er klar til dette års grand prix i Baku, Azerbaijan. Efter 2020 blev aflyst så er det et velkomment comeback til banen, der er en bastard af Monaco, Monza og lidt Canada. Kan kørerne holde sig ude af problemer i sving 15 eller skal vi se Mercedes’ safety car indtil flere gange i dag.

Lando Norris fik tre strafplaceringer for ikke at køre direkte i pit, da der kom rødt flag under kvalifikationen. Han starter derfor fra plads 12, men han er tændt og sikker på, at han nok skal få overhalet nogle biler i løbet.

Charles Leclerc starter overraskende på pole position. Lewis Hamilton tog af plads to, hvilket ingen havde forventet efter de frie træninger. Max Verstappen og Pierre Gasly repræsenterer de to Red Bull-hold på anden startrække. Det skal nok blive spændende.

Pierre Gasly
Copyright Red bull Contentpool

Alle tyve kørere kommer godt afsted på formationsomgangen. Med relativ kort afstand til sving 1 så kan der komme gnister med det samme i løbet, da ingen kører kan nå at få slipstream på stykket til første sving.

Lance Stroll er eneste kører, der starter på hard-dæk. Charles Leclerc tager starten, Sergio Perez udnytter de første par sving til at gå forbi først Carlos Sainz og efterfølgende Pierre Gasly. Antonio Giovinazzi har overhalet fem biler allerede på den første halve omgang og ligger nu i gearkassen på holdkammeraten Kimi Raikkonen.

Daniel Ricciardo overhaler Lando Norris på omgang to og George Russell kører direkte i pit og skifter dæk. Mick Schumacher og Lance Stroll rammer hinanden i sving 1.

Lewis Hamilton slipstreamer Charles Leclerc ned ad langsiden og tager føringen allerede før sving 1. Antonio Giovinazzi kører også i pit og skifter dæk. Lewis Hamilton trækker fra og kampen er nu mellem Charles Leclerc og Max Verstappen. Esteban Ocon udgår med en teknisk defekt på omgang fire. Problemer med motoren viser et replay.

Charles Leclerc holder sig lige indenfor DRS på Lewis Hamilton, og det gør Max Verstappen ikke kan komme forbi. Valtteri Bottas er stadig på plads 10, men Sebastian Vettel er gået forbi finnen. Lando Norris er tilbage forbi Daniel Ricciardo.

På omgang seks falder Charles Leclerc udenfor sekundet på Lewis Hamilton, og Max Verstappen kører forbi monegaskeren med det samme. Yuki Tsunoda får også overhalet Fernando Alonso. Lando Norris, Fernando Alonso kommer kører også i pit på omgang 8, hvilket er meget tidligt.

Lewis Hamilton presser Sergio Perez
Copyright Red bull Contentpool

Sergio Perez er også kørt forbi Charles Leclerc, der kører i pit på omgang ni. Yuki Tsunoda kommer også i pit og nu er første pitstoprunde godt i gang.

Top 10 på omgang 10 er Ham, Ver, Per, Gas, Sai, Vet, Bot, Ric, Str, Str.

Carlos Sainz kommer i pit på omgang 11 og Lando Norris overaler Fernando Alonso på langsiden. Carlos Sainz tager sig en afkørsel i sving syv og må bakke ud. Lewis Hamilton kommer i pit på omgang 12 og Lewis holder stille i 4.6 sekunder. Afstanden mellem Lewis og Bottas var så stor, at finnen kan komme uhindret i pit. Han kommer ud efter Lando Norris, men kommer forbi Fernando Alonso.

Max Verstappen kommer naturligvis i pit omgangen efter Lewis Hamilton. Ole Schack og drengene laver et fabelarbejde og sender hollænderen afsted efter 1.9 sekunder. De mange sekunder gør, at Max kommer ud foran med flere sekunder.

Sergio Perez fører nu løbet og der er knald på mexicaneren, der banker en omgang afsted så hurtigt, at trods et ’langt’ pitstop på 4.3 sekunder, så kommer Checo ud foran Lewis. Lewis forsøger at overhale, men det lykkedes ikke.

De mange pitstop betyder, at Sebastian Vettel på softdækkene nu fører løbet. Max Verstappen kører hurtige omgange og trækker fra Lewis, der har holdkammeraten Sergio Perez som buffer.

Lance Stroll er femmer på omgang 15, men mangler ligesom Sebastian Vettel et pitstop. Daniel Ricciardo bruger DRS til at køre forbi Fernando Alonso, hvis Alpine ikke længere har den samme fart som tidligere.

Carlos Sainz er efter sin afkørsel nede på p14 efter Antonio Giovinazzi i Alfa Romeo. Valtteri Bottas er 1½ sekund efter Lando Norris. Sebastian Vettel kommer i pit på omgang 19 og giver Max føringen tilbage. 2.4 sekunder holder han stille og han får overhalet Yuki Tsunoda igennem pitstoppet.

Top 10 på omgang 20 er Ver, Per, Ham, Str, Gas, Lec, Vet, Tsu, Nor, Bot

Sergio Perez foran Pierre Gasly og Carlos Sainz
Copyright Red bull Contentpool

Lewis Hamilton arbejder hårdt på at komme op til Sergio Perez, men den gamle bydel koster tid. Lewis kører ind på langsiderne, men taber i den snævre sektor. Valtteri Bottas har nu fået så meget fart i sin Mercedes, at han nu er i DRS på Lando Norris.

Nicholas Latifi følger ganske godt med George Russell og Mick Schumacher er under fire sekunder fra Nicholas Latifi.

Carlos Sainz kører aggressivt og kommer forbi Antonio Giovinazzi. Sergio Perez sætter hurtigste omgang og Lewis Hamilton melder til pitten, at han mister afstand til Perez. Valtteri Bottas har en lille afkørsel, men det koster med det samme afstand til Lando Norris.

Nikita Mazepin har en episode i sving fire, der må bakke ind på banen. Heldigvis sker der ikke det store, men afkørslen har gjort, at Nikita nu bliver første kører, der sættes en omgang tilbage.

Mere end halvvejs i løbet er vi heldigvis sluppet fra de dyre afkørsler og safety car har fint været parkeret i pitten. Carlos Sainz kommer forbi Fernando Alonso på omgang 27 og er nu oppe på p12.

Pierre Gasly har et tog af biler efter sig og kan ikke køre ind på Lance Stroll, der stadig sidder på p4.

Top 10 på omgang 30 er Ver, Per, Ham, Str, Gas, Lec, Vet, Tsu, Nor, Bot

På omgang 30 smadrer Lance Stroll sin Aston Martin. En baghjulspunktering med 300 km/t og en rystet Lance Stroll på radioen. Lance er dog hurtigt inde i pitten og snakke med pitvæggen, men skyldes punkteringen en overbelastning af dækket? Lance havde kørt 30 omgange på hard-dækket.

Naturligvis er safety car på banen  og pitten er lukket. Det åbner løbet op igen og hvem tør gå i pit for at få nyt gummi på bilen.

Pierre Gasly
Copyright Red bull Contentpool

Oversigten over kørernes dæk viser, at alle på nær Charles Leclerc er på harddæk, men også at Charles har kørt 27 omgange på dækkene. Pitten åbner på omgang 34 og Nikita Mazepin får lov at få sin omgang tilbage.

Bagerste del af feltet kører i pit og får skiftet dæk. Mick Schumacher stopper i pitten og bliver skubbet tilbage af Haas-mekanikerne. Problemer med venstre fordæk. Løbet bliver genstartet på omgang 36 og nu bliver det spændende.

Der er knald på i genstarten. Sebastian Vettel kører forbi Charles Leclerc med det samme og er med det samme oppe og angribe Pierre Gasly. Valtteri Bottas er derimod røget ned på p13. Sebastian Vettel slipstreamer sig forbi Pierre Gasly på langsiden og er nu oppe på p4.

Carlos Sainz er nu på p9 og jagter Lando Norris. Fernando Alonso er p11 men har friske dæk. Kimi Raikkonen får overhalet Valtteri Bottas.

Lewis Hamilton  er i DRS på Sergio Perez og forsøger at komme forbi. Tilsyneladende har Sergio Perez styr på det for på det ene tidspunkt er Lewis i DRS og en halv omgang senere er afstanden mere end et sekund. Antonio Giovinazzi sender Valtteri Bottas på p14. Den finske Mercedes-kører ved nu, hvordan Ferrari og Sebastian Vettel havde det sidste år.

Max Verstapppen kører 1.45.125 som hurtigste omgang på omgang 40.

Den første genstart efter safety car
Copyright Red bull Contentpool

Top 10 på omgang 40 er Ver, Per, Han, Vet, Gas, Lec, Tsu, Nor, Sai, Ric

Fernando Alonso er med sine friske dæk i DRS på Daniel Ricciardo.

Omgnag 41 sænker Max den hurtigste omgang til 1.44.805. Lewis formår at køre sig i DRS på Sergio Perez . Lando Norris DRS’er på Yuki Tsunoda. Nikita Mazepin er mere end en halv omgang efter Mick Schumacher.

Lando Norris melder om vibrationer. Yuki Tsunoda kan ikke komme i DRS på Charles Leclerc. Fernando Alonso er faldet ud af DRS på Daniel Ricciardo.

Max forsøger at cementere bonuspointet med en ny hurtigste omgang 1.44. 481. Bottas er så langt efter top 10, at man godt kan forestille sig Mercedes ofrer finnen og trækker ham ind til softdæk og et skud på hurtigste omgang. Det vil ikke give point, men vil omvendt sikre, at Max Verstappen ikke får bonuspointet.

Lewis Hamilton bummer genstarten
Copyright Red bull Contentpool

På omgang 46 er der drama igen. Max Verstappen crasher sin bil efter en dækeksplosion på langsiden. Så dominerende kørt og så får han intet ud af det. Max sparker lige til Pirelli-bagdækket. Safety car er naturligvis på banen med det samme og efter to omgange kommer der rødt flag på banen.

Alle biler kører i pit og parkerer i rækkefølgen. TV-billeder viser, at Christian Horner og Dr. Helmut Marko snakker om, at det var et dækproblem, da det var samme dæk som Lance Strolls, der eksploderede. Begge dæk var mindst 30 omgange gamle.

Valtteri Bottas har selv oplevet at punktere på de sidste omgange fra føringen af løbet. Omgangstallet lyder på omgang 49 af 51 og der er dermed kørt mere end 90% af løbsdistancen. Sportsligt kan man derfor afslutte løbet nu og give fulde point til top 10. Red Bull vil nok være interesseret i at få stoppet løbet, så Sergio Perez kan tage sejren.

Nicholas Latifi kører ikke i pit under safety car, da hans løbsingeniør siger bliv ude på radioen, men mener der skal køres igennem pitten. Det bliver dog sagt så sent, at Nicholas ikke kan nå at køre i pit.

McLaren melder til FIA’s Michael Masi, at Yuki Tsunoda ikke slap speederen. Masi siger, at der ikke var mange, der løftede så han vil give dem en kollektiv advarsel fremfor at straffe flere kørere.

Løbet vil blive genstartet med en stående start. Alle kørere har fået nye dæk på og det vil blive et vildt sprint på kun to omgange. Nicholas Latifi er idømt en 10 sekunders stop’n’go-straf for ikke at køre igennem pitten.

Safety car fører feltet op til gridden, hvor genstarten skal foregå ved en almindelig start. Nu bliver det spændende. Kan Lewis Hamilton tage sejren eller formår Sergio Perez at holde verdensmesteren tilbage i to omgange.

Lewis Hamilton tager starten, men forbremser sig og mister alt. Han kører af i sving 1. Genstarten giver flere overhalinger og både Lando Norris og Fernando Alonso kører forbi Yuki Tsunoda. Pierre Gasly og Charles Leclerc slås om sidste podieplads.

Lando Norris vil også være med, men kan ikke komme forbi.

Sergio Perez tager sejren, Sebastian Vettel tager plads to og Pierre Gasly redder p3. Sergio Perez får besked på at stoppe sin Red Bull lige efter sving 1. Kan det give et efterspil? Det finder vi ud af senere i aften, men nu får vi et podie med tre overraskende vindere.

Sebastian Vettel startede fra plads 11 og kommer helt op på p2. Det må være rart for den tyske kører som i de første løb var sendt ud af Formel 1 af folkedomstolen.

Sergio Perez tager sin anden sejr og den første for Red Bull
Copyright Red bull Contentpool

Med Max Verstappen som DNF og Lewis Hamilton udenfor pointene, så er Max Verstappen stadig førende i mesterskabet og Red Bull har trukket lidt fra i konstruktørmesterskabet.

Resultatet efter 51 omgange i Baku blev:

  1. Sergio Perez
  2. Sebastian Vettel
  3. Pierre Gasly
  4. Charles Leclerc
  5. Lando Norris
  6. Fernando Alonso
  7. Yuki Tsunoda
  8. Carlos Sainz
  9. Daniel Ricciardo
  10. Kimi Raikkonen
  11. Antonio Giovinazzi
  12. Valtteri Bottas
  13. Mick Schumacher
  14. Nikita Mazepin
  15. Lewis Hamilton
  16. Nicholas Latifi
  17. George Russell (tog ikke genstarten)
  18. Max Verstappen (crash)
  19. Lance Stroll (crash)
  20. Esteban Ocon (mekanisk fejl)