Azerbaijans GP – De frie træninger

Baku, Azerbaijan Copyright Alfa Romeo Racing

Fra Monaco med de snævre sving til Azerbaijan med hurtige sving og en snæver sektion. Høje hastigheder betyder kraftige nedbremsninger og i Baku var temaet forbremsninger i begge træninger.

For afkørsler i specielt sving 15 og 16 prægede træningerne, hvor flere kørere fandt bakgearet i deres bil. Valtteri Bottas var ankommet til Baku efter, at han torsdag eftermiddag streamede fra Helsinki lufthavn fordi der var opstået problemer med finnens fly.

Valtteri Bottas
Copyright Mercedes AMG

Om den senere ankomst til Baku er finnens undskyldning for sine placeringer i de to træninger skal være undsagt, men ingen af de to Mercedes-kørere havde den store fart med sig i dag. Sandbagging eller reelle problemer. Ingen tvivl om, at de bør være hurtigere i morgen.

De to “grønne Mercedes”var dog også langt fra top 10 i de to træninger. Red Bulls to kørere var dog forventligt hurtige, og de toppede da også begge træningssessioner, men overraskende nok var det Sergio Perez, der toppede FP2.

Mexicaneren har dog altid gjort det godt i Baku og har da også været på podiet tidligere. Ferrari og McLaren fortsætter deres tvekamp og kampen mellem de to hold bliver rigtig spændende at følge i weekenden.

FP1 Baku, Azerbaijan 2021

Anden træning bød på et rødt flag, da Nicholas Latifi stoppede på banen, men ellers var det igen afkørsler, der var flest af. Charles Leclerc kørte direkte i dækmuren, men slap for anden skade end en forvinge.

Der var også et par trafikale problemer på banen, hvor et par kørere kom i vejen for hinanden. Blandt andet Carlos Sainz og Nikita Mazepin, der ikke var helt enige om, hvem der skulle give plads.

Carlos Sainz Jr.
Copyright Ferrari Media

Mercedes havde begge kørere ude af top 10 og vi skal tilbage til sidste års Ferrari for at finde et tophold så langt nede. Valtteri Bottas på p16, hvornår har vi sidst set ham så langt nede i en træning, hvor han ikke er udgået med en teknisk defekt?

Pierre Gasly viste sig igen som en rigtig hurtig kører, der kører tider som Alpha Tauri ikke burde kunne. For Yuki Tsunoda må det være en glædelig overraskelse, at han sluttede i Top 10.

Sergio Perez
Copyright Red Bull Contentpool

Sergio Perez satte hurtigste omgang foran Max Verstappen i den anden Red Bull Racing med Carlos Sainz som bedste Ferrari-kører. Det er ikke sikkert, at Charles Leclerc bryder sig om, at Carlos løber med overskrifterne, når han nu er det store håb hos Ferrari.

Fernando Alonso og Antonio Giovinazzi var også i top 10, og det var positivt at se så mange forskellige mærker i top 10. Nu venter der en ekstra træning lørdag før vi i  kvalifikationen finder ud af om Mercedes virkelig er så dårligt kørende i Baku.

Eller som man ville have sagt sidste år, lavet en Ferrari.

FP2, Baku, Azerbaijan 2021