Der er lagt op til en ny tvekamp mellem Ferrari og Red Bull i denne weekends løb i Baku. Sergio Perez fulgte Monaco-sejren op med at være hurtigst i FP1, mens Charles Leclerc var hurtigst i FP2. Dagens store overraskelse var Fernando Alonso, der sluttede 5’er og 4’er.
Banen i Baku er speciel ved at være rigtig svær at sætte bilen op til. Sæsonens længste langside, det smalle sving 8 og en tur igennem den gamle by, hvor downforce er i højsædet.
På grund af langsiden, så køres bilerne oftest med lav downforce, og derfor er der specielt i træningerne en masse forbremsninger for enden af de hurtige dele af banen. Alex Albon var måske dagens heldigste kører, da han ramte muren, men kun beskadigede dæk og fælg.
Mick Schumacher var nok dagens uheldigste kører. Hans FP1-optræden varede tre omgange. En løs slange forårsaget af den meget ujævne asfalt var årsagen.
For Kevin Magnussen så det rimeligt ud i FP1 hvor han kørte sig på p13, men i anden træning døjede både han og Mick med at finde grip i banen. De forbedrede sig, men ikke som de havde forventet.
Lewis Hamilton gjorde det hæderligt i FP1, men han var noget chokeret over, at han kun formåede at køre p12 hjem i FP2. Yuki Tsunoda og Pierre Gasly var begge med fremme i top 10.
McLaren og specielt Lando Norris lå og kæmpede med i udkanten af Top 10. Daniel Ricciardos svære sæson fortsatte med p18 og p14. Placeringer som er med til at forstærke rygterne om et samarbejde, der ikke fortsætter efter denne sæson.
Nu venter kvalifikationen lørdag og det bliver spændende, hvem der bliver de heldige lykkeriddere.