Løbet i Australien bød på regn i større og mindre mængder. 40% af gridden udgik i løbet, og det var en hård start for alle rookies, hvor en udmærkede sig specielt. Lando Norris vandt, men han kom ikke så let til sejren, som det så ud midtvejs i løbet.
Hvor F2-løbet tidligere på dagen blev aflyst på grund af den kraftige regn, så var regnen stilnet så meget af, at løbet kunne startes på intermediates, som stort set hele feltet havde valgt. 58 omgange lød distancen på, men det blev reduceret til 57, da Isack Hadjar kørte af på formationsomgangen.
Så ny formationsomgang og dermed en omgangs kortere løbsdistance. Da starten gik tog Lando Norris spidsen, Oscar Piastri kom igennem det første sving på andenpladsen, men så tog Max Verstappen den. Så crashede Jack Doohan og inden første omgang var kørt, så var Carlos Sainz også ude. Bagenden smuttede rundt på ham og han endte i væggen.

Copyright Pirelli
Noget af et antiklimaks for Williams-køreren, og skuffelsen kunne ses på mekanikerne hos både Alpine og Williams. Safety Car på banen for første gang og det tog så lang tid at få fjernet de to biler, og Carlos’ placering af sin ødelagte Williams, at bilerne måtte bruge pit lane. Esteban Ocon og Liam Lawson brugte Safety Car til at skifte til nye Intermediates.
Først på omgang 8 blev løbet genstartet. Lando Norris tog genstarten og blev skygget af Oscar Piastri. De 17 tilbageværende biler fik hurtigt skabt et relativt tørt spor, så flere biler kunne ses jagte vandet for at køle dækkene af.
Top 10 på omgang 10 var Nor, Ver, Pia, Rus, Lec, Tsu, Alb, Ham, Gas og Alo
Top 3 begynder at trække fra resten. Kimi Antonelli lægger pres på Nico Hulkenberg, og det lykkedes også at komme forbi. Oscar Piastri kommer også forbi Max Verstappen, da han bremser dybt ind i et sving. Nu McLaren 1-2 og Oscar lukker langsomt hullet til Lando Norris.
Top 10 har ikke ændret sig, da Lando Norris kører ud på omgang 20. Liam Lawson og Esteban Ocon ligger og slås indbyrdes og får begge passeret hinanden. Max Verstappen mister pusten og de to McLaren-biler lægger markant afstand.
DRS bliver også tilladt på den halvvåde bane med det tørre spor, og så kommer Oscar i DRS på Lando. Top 10 har stadig ikke ændret sig, da de førende kører ud på omgang 30.

Copyright Pirelli
Fremfor at risikere et sammenstød mellem de to McLaren-biler, så bliver Oscar instrueret i at beholde sin position. Det skal dog ikke hedde sig, at McLaren har udstedt en teamorde, så Piastri får meldingen ‘Free to race, you know the rules’.
Så kommer der Safety Car igen. F1’s Grand Old Man Fernando Alonso taber Aston Martin-raceren og det sætter gang i en pitstoprunde. Nogle er bedre stillet end andre. For eksempel har de førende passeret pitten, da Safety Car kaldes på banen. Lewis Hamilton var hurtig til at udnytte muligheden for at avancere, så han kører med det samme i pit.
Der blev bragt mange radiomeldinger med og til Lewis Hamilton. De startede pænt, men man kunne godt høre, at Lewis hellere ville koncentrere sig om at køre, og han samt flere andre bad pænt væggen om at lade dem være i fred.

Copyright Pirelli
Omgangen efter kommer Max Verstappen og McLaren duoen i pit. Max gambler med Medium, mens duoen tager Hard. Begge Haas har valgt at skifte, men forblive på Intermediates. Alle andre var på slicks.
Trusler om regn i forskellig styrke og længde florerer over de interne radioer. Med Alonso ude er Top 10 nu Nor, Pia, Ver, Rus, Lec, Tsu, Alb, Ham, Gas og Ant. Igen køres der mange omgange bag Safety Car inden man giver fire kørere lov til at unlappe. Bearman er en af de kørere, der får sin omgang tilbage, men vælger at køre i pit og skifte til Medium.
Ollie kommer ud midt i frontfeltet. Bearman ender dog med at blive sendt forbi igen og på omgang 42 er Safety Car igen i pitten.

Copyright Pirelli
Norris er hurtig i genstarten. Der informeres om kraftig regn om tre omgange. Yuki Tsunoda kommer forbi Charles Leclerc, der lige tager en snurretur. Gabriel Bortoletos debut har umiddelbart været fin, og det er synd at han idømmes fem strafsekunder for Unsafe Release. Forståligt, men det er pittens ansvar.
Så kommer regnen. Vi har set det før, bl.a. i starten af Malaysias GP 2001, hvor de to førende, Michael Schumacher og Rubens Barrichello, begge skøjter af i regnen på omgang to i samme sving. 24 år senere skøjter de to McLaren-kørere af i samme sving. De havde fået at vide, at regnen var på vej, men begge røg af.
Max Verstappen var hurtig til at udnytte denne fejl og køre sig i front. Oscar Piastri betalte en høj pris, da han røg af i næste sving og virkede til at være fanget i gruset. Det lykkedes ham at bakke ud, så han kunne få lidt traktion i dækkene, men nu ude af kampen om topplaceringer.
Lando kører øjeblikkeligt i pit og kommer ud efter Liam Lawson, der havde pittet tidligere. Det kostede lige en omgang eller to for briten inden han kom forbi. Max er nødt til at gå i pit. Medium i det regn duer ikke, så Lando får sin føring igen.
Så crasher Liam Lawson og efterfølgende stopper Gabriele på banen. Ny Safety Car og man bliver lidt træf af den grønne Safety Car har ført så meget af løbet, at kun Lando Norris har været mere i front.

Copyright Pirelli
Alle, stadig på banen, kører i pit og alle tager resten af løbet på Intermediates. Top 10 på omgang 50 ser således ud; Nor, Ver, Rus, Alb, Ant, Str, Jul, Gas, Ham, Lec. Leclerc er hurtig til at komme forbi Lewis Hamilton, men det viser sig, at Kimi Antonelli har haft en Unsafe Release i pitten.
Piastri går til angreb på Gasly og kommer forbi. Kimi kommer også forbi Alex, men får fem strafsekunder. Dermed skal Alex bare holde sig indenfor fem sekunder af Antonelli, og det gør han. Max Verstappen er helt oppe i gearkassen på Lando Norris, men trods DRS kan han ikke komme forbi.
Her kan du se højdepunkter fra løbet.
Lando Norris vinder foran Max Verstappen og George Russell. Kimi Antonelli gennemfører debutløbet og er bestemt bestået. Mercedes appellerede efter løbet Kimis straf, og mod sædvane trak Stewards straffen tilbage. Dermed blev den ellers flotte femteplads til plads fire.

Næste weekend køres der igen, denne gang i Kina. Husk du kan se Formel 1 på TV3 Sport/TV3+, Viaplay og F1TV Pro.










