Andretti med Ferrari-motor?

Andretti Cadillac vil i Formel 1

Den sene godkendelse af Andretti Global som den ellevte deltager i Formel 1, noget som ikke er officielt endnu, har nu kostet Andretti deres motorleverance med Renault. Det kan betyde, at Ferrari genopliver et kortvarigt samarbejde.

For Mario Andretti kørte i sin sidste tid for Ferrari, og kombinationen af Andretti-navnet og Ferrari kan være en superb PR-mulighed for Formel 1. Alternativt kan hverken Honda eller Renault afvise et ønske fra Andretti om at levere motorer.

Ifølge Concorde-aftalen er alle fabrikanter forpligtet til at levere motorer til to ekstra hold, og Renault leverer kun til deres eget Alpine-hold, mens Honda kun er tilknyttet Red Bull Racing og AlphaTauri.

Andretti er allerede tilknyttet Honda i Indycar, så der kunne også være en synergi der.

Mario Andretti på Monza 1982
Copyright Ferrari Media

Andretti kommer med Cadillac, og General Motors har nu meldt ud, at de vil bygge deres egen motor, men produktion, test og udvikling gør, at motoren først kan være klar til 2027.

Nu siger FIA Præsidenten Mohammad ben Sulayem, at det er et krav, at Cadillac kommer med deres egen motor. Til ‘Autosport’ udtalte han:

“Vi kræver det, og vi vil få det til at ske, men motorer bliver ikke bygget på fire til fem år.”

“I begyndelsen vil Andretti være nødt til at vælge mellem en eller to motorer.”

Hvorfor Andretti er sikret en motor?

“Det fungerer sådan, at ifølge reglerne kan ingen sige nej til dem. Hvis alle hold siger nej, så har FIA muligheden for at gå ind og sige, de to mindst brugte motorfabrikanter brugt, så kan vi lave en lodtrækning og trække en.”

“Det er ikke en hemmelighed, og jeg er sikker på, at det enten er Alpine eller Honda, og en af dem vil blive trukket på grund af reglerne.”

Andretti skal dog lægge en ansøgning inden 1. juni 2024.