Alpine frygter karantæne

Pierre Gasly Copyright Alpine

Pierre Gasly skifter fra AlphaTauri til Alpine efter denne sæson. Med sig tager han en dels års erfaring med sig, men desværre også de 10 strafpoint han har på sin superlicens.

To strafpoint mere, så vanker der et løbs karantæne, og skulle de to ikke komme i næste weekends brasilianske grand pris med en tilsvarende løbskarantæne i Abu Dhabi, så kan det blive Alpine, som kommer til at blive straffet.

Forudsat naturligvis, at franskmanden opnår de 12 strafpoint, der udløser karantænen. Hvilket der er en stor sandsynlighed for, da vi skal frem til Emilia-Romagnas grand pris næste år før de strafpoint forsvinder.

Otmar Szafnauer (USA) Alpine F1 Team, Teamchef.
Copyright Alpine Racing

Derfor har Gaslys kommende teamchef Otmar Szafnauer været ude og advare ham om at køre forsigtigt, så han ikke får karantæne på sit nye hold.

Otmar Szafnauer citeres af ‘El Mundo Deportivo’:

”Han er nødt til at være forsigtig.”

Selv er Pierre Gasly sur over det seneste strafpoint i Mexico. Til ‘Viaplay’ sagde han:

”Det var racing, men jeg fik stadig en straf, så jeg gætter på, at jeg er nødt til at ændre noget.”

Skulle det ske, at de sidste to strafpoint opnås i Brasilien, så er det nærliggende at tro, at Nyck de Vries afløser ham, baseret på at Nyck alligevel overtager for franskmanden næste år.