Alonso og Aston Martin forlænger

Mike Krack, Team Principal, Aston Martin F1 Team og Fernando Alonso. Copyright Aston Martin Racing

Torsdag aften blev det officielt. Fernando Alonso bliver de næste to år hos Aston Martin Racing. Det blev officielt med en pressemeddelelse, der kort hed ‘I am here to stay’. Der var dog tvivl om kontraktfornyelsens længde.

Det er nu officielt, at kontrakten gælder mindst til 2026, hvor det nye reglement træder i kraft. Det står klart efter, at Aston Martin har udsendt en pressemeddelelse med interview med teamchef Mike Krack og Fernando Alonso.

Hvem der skal sidde ved siden af Fernando Alonso vides ikke endnu. Efter sigende er Lance Stroll ikke længere så sikker på sædet, som han var for bare et år siden, og rygterne siger da også, at Lance Stroll kan være på vej til WEC, når Aston Martin kommer med deres Hypercar.