Alonso kører Piastri agterud

Fernando Alonso Copyright Alpine Racing

Fernando Alonso er ved at gøre det onde ved Oscar Piastri. Den spanske Alpine-kørers præstationer gør ham svær at overse i kampen om det ledige sæde hos Alpine næste år.

Godt nok har Esteban Ocon flere point, men Fernando Alonso har både været uheldig og så har han været en holdspiller. Noget som var utænkeligt tidligere.

Den tidligere verdensmester udtaler til ‘Corriere dello Sport’:

“Så længe jeg er konkurrencedygtig, og ikke lider med alt det rejseri, hvorfor stoppe?”

Han ved, at hans konkurrent til pladsen næste år er Oscar Piastri.

Oscar Piastri tester Renault RS18 på Silverstone
Copyright Alpine Racing

“Oscar er god og det står holdet frit at teste os, men de ved, hvad jeg har at tilbyde. Jeg tror ikke, at jeg har noget at skulle bevise.”

“Ikke bare det, jeg har den fordel at kende banerne godt, og hvordan de er forskellige, hvilket er en vigtig detalje.”

“Jeg har stadig to år i mig, men beslutningen vil ikke blive taget før omkring sommeren.”

Sommeren i Formel 1 er sommerpausen i august måned.

Mark Webber og Oscar Piastri er flere gange blevet set i samtale med Jost Capito, og Alpine har da også gjort det klart, at man gerne vil låne Oscar ud til et andet hold, mens man ikke selv har plads til ham.

Det er naturligvis Nicholas Latifi, der vil stå for skud. Han ligger sidst i mesterskabet med nul point, et antal han også deler med Mick Schumacher og Nico Hulkenberg. Han ved hans sæde er varmt, men han har den fordel, at han i sin fars firma Sofina, har en sponsor, der ligger en del penge hos Williams.

Om det er nok finder vi ud af, men budgetloftet bør helt sikkert have gjort det nemmere for de små hold ikke at være så afhængige af sponsorer fra deres kørere.

Nicholas Latifi Copyright Williams Racing

Nicholas ved, at han skal forbedre sig, hvis han skal have år tre i Formel 1.

“Jeg ved, at jeg er nødt til at forbedre mig, jeg er ikke tilfreds med måden tingene kører lige nu, så jeg prøver fortsat at tage skridt fremad for at forbedre det.”

Mercedes har snakket om, at de måske vil droppe et af deres kundehold. Her kunne Alpine stå klar Oscar Piastri og Renault-motorer i fremtiden.