Lewis Hamilton er blevet politisk frontfigur for Black Lives Matters-bevægelsen og selv om Lewis selv siger, at han er for budskabet, ikke for organisationen, så er det svært at skelne de to fra hinanden.
Specielt ikke når Lewis planlægger knæfald op til nationalsangen, hvilket i både Steirmarks og specielt Ungarns Grand Prix endte mere som en farce. Til stor vrede hos Lewis, der mener at hverken arrangørerne, Liberty Media eller FIA gør nok. For den sags skyld heller ikke kørerne, hvor mindst seks af kørerne har valgt ikke at tage et knæ.
Romain Grosjean som en af direktørerne i Grand Prix Drivers Association bliver af Lewis Hamilton udpeget som syndebuk, som værende ligeglad og ikke klar til at bakke budskabet op, specielt fordi Lewis’ gode ven Sebastian Vettel (en anden direktør i GPDA, red.) bakker op om det.
Lewis Hamilton udtaler:
“Det mangler lederskab. Vi er i en sport og der er behov for lederskab fra toppen og det er tydeligt, at der ikke noget af det.”
“Jeg vil tage fat i F1 denne uge og tage kontakt til Jean Todt, da ingen andre vil gøre det. Jeg vil gerne vide, hvad Jean tænker og hvad Chase tænker.”
“Der er behov for en leder – Hvor er jean i det scenarie? Det burde ikke være mig, der skal kalde dem ud.”
FIA præsidenten (der er gift med kinesiske Michelle Yeoh) kommer nu med et svar, blandt andet på spørgsmålet om kørere og knæfald.
“Folk er forskellige. Nogle er larmende, andre gør det mere stille. Men vi sigter alle mod at ende racismen.”
“Jeg siger Life matters. Lives matter. Ikke kun Black Lives. Men også gule liv. Hvide liv. Alle liv.”
Den tidligere Minardi-kører, Sergey Zlobin fra Rusland, er meget kritisk over Lewis Hamilton-showet.Til det russiske nyhedsbureau ‘Izvestia’ siger han:
“Jeg er træt af det her cirkus, for at være ærligt.”
“På hans indfald er Mercedes blevet malet sort og kørerne er på knæ.”
“Det er ikke længere Formel 1, men en form for politisk rally.”