Alfa Romeo bliver til Stake F1 Team

Stake F1 Team Copyright Stake F1 Team

Kick.com var annonceret som ny titelsponsor for Sauber Motorsport, men det uofficielle navn blev gjort så meget til grin, at Sauber annoncerede, at hvis vi troede Stake F1 Kick.com Sauber Motorsport var navnet, så ville vi blive overraskede.

Den største overraskelse er dog, at det officielle navn allerede er offentliggjort på årets første dag. Stake F1 Team hedder holdet, og at der står Team efter F1 hænger sammen med den ublu pris, der skal betales til Formel 1 for at bruge varemærket F1.

Det slipper man for med Team, så derfor er navnet Stake F1 Team. Den nye bil bliver præsenteret 5. februar, og kommer til at hedde C44. Stake F1 Team opfordrer til, at man følger med på kick.com/stakef1team og på holdets instagram-side.