Albon får advarsel

Alexander Albon Copyright Red Bull Contentpool

Sæsonen er ikke engang startet og Alex Albon har allerede fået en advarsel. Der skal forbedringer til, hvis han vil beholde sit Red Bull-sæde. Det siger Dr. Helmut Marko.

Alexander Albon var en ren solstrålehistorie i 2019. Efter at have opgivet drømmen om Formel 1 i 2018, skrev thai-briten kontrakt med Nissan i Formel E. Manglende Red Bull Juniortalenter betød, at Red Bull købte Albon ud af sin Formel E-kontrakt for at tage en plads hos Toro Rosso. En halv sæson senere sad han i en Red Bull Racing-bil, men nu skal han levere, hvis han ikke vil blive den næste junior, der degraderes fra Red Bull Racing.

Til avisen ‘Kronen Zeitung’ udtalte Dr. Helmut Marko:

“Han kom til et topteam sidste år efter kun seks måneder.”

Alexander Albon
Copyright Red Bull Contentpool

“Med erfaring og bedre forberedelse er det naturligt, at han skal gøre mere.”

“Han skal blive stærkere i kvalifikationerne og generelt være mere konstant.”

“Men jeg er overbevist om, at han vil være i stand til det.”