Abu Dhabis GP – Verstappen fik sejr og mesterskab

Max Verstappen Copyright Ewert Foto

Syv års ventetid er forbi. Lewis Hamiltons tid som verdensmester er forbi, da Max Verstappen lavede en overhaling på sidste omgang, der bragte ham i den verdensmesterskabsskabende position.

En sen safety car i et ellers rimelig processionelt løb skabte muligheden for en overraskelse, som Red Bull udnyttede til UG, Kryds og bolle. Mick Schumacher og Nicholas Latifi kørte side om side igennem det reprofilerede sving for enden af baglangsiden, og det var her det gik galt. Nicholas ender i væggen og safety car kom på banen.

Fra min plads på Grandstand South, omringet af Max Verstappen- og Lewis Hamiltons-fans var der aldrig stille. Og da det blev rigtig spændende til sidst stod de næsten og rystede. Spændingen var stor, da genstarten gik for sidste gang, og der var stor jubel fra mange Max-fans, da han satte overhalingen ind.

Da Lewis var tæt på at overhale for enden af langsiden, blev der et kort øjeblik helt stille inden jubelen brød ud igen. Det var sidste chance for at tage føringen tilbage. Trods den store Max Verstappen-delegation fyldte Marina Grandstand med eget partyområde, så manglede der ikke orange trøjer på de andre tribuner.

Kimi Raikkonen
Copyright Ewert Foto

Det menes at op mod 7.000 hollændere var på banen og en ting var sikkert. De var synlige og havde en fest. Kimi Raikkonen-fansene var der også til at hylde Ferraris sidste verdensmester. Desværre for Kimi udgik han i løbet, så der var ikke mulighed for at give ham et ordentligt farvel på banen.

Starten på løbet bød på både uh, ahh og buh, da Lewis tog føringen trods Maxs blødere dæk. Det var Red Bull som spillede ud først med at trække Max i pit på omgang 14, Mercedes dækkede Max af omgangen efter, men Red Bull lod som vanlig Sergio Perez blive ude. Sergio spillede den tro væbner og lod ikke Lewis komme forbi.

Det bød på to utrolig spændende omgange inden Lewis kom forbi. Et forsvar der fik Max til at kalde Checo for en ¨Legend’. En VSC for at fjerne Antonio Giovinazzis strandede bil bød heller ikke Max mange chancer.

Der var forvirring, da den sene safety car kom på banen. Måtte de lappede biler unlappe sig selv eller ej. Det endte med at nogle biler fik lov, men kun de biler der var mellem Lewis og Max. Det kom efter Max beklagede sig med en kæk kommentar, da det blev meldt ud, at de lappede biler ikke fik lov at køre forbi.

Så det virkede på banen som om, at det her mesterskab skulle være Max. For da Max endelig kom forbi Lewis, så blev der zig-zagget ned ad langsiden. Langt mere end et tilladt retningsskift.

Mercedes har efterfølgende protesteret, men stewards har afvist Mercedes’ protester. At mesterskabet havde været hårdt var tydeligt. Max Verstappen kørte bare forbi min tribune uden nogen glæde overhovedet. Han er lige blevet verdensmester, men end ikke en hånd til de mange fans kom der.

Fokus var så meget på mesterskabet, at det næsten gik forbi, at Carlos Sainz faktisk tog den sidste plads på podiet.

Cla Driver Chassis Laps Gap
1 Netherlands Max Verstappen Red Bull 58
2 United Kingdom Lewis Hamilton Mercedes 58 2.256
3 Spain Carlos Sainz Jr Ferrari 58 5.173
4 Japan Yuki Tsunoda AlphaTauri 58 5.692
5 France Pierre Gasly AlphaTauri 58 6.531
6 Finland Valtteri Bottas Mercedes 58 7.463
7 United Kingdom Lando Norris McLaren 58 59.200
8 Spain Fernando Alonso Alpine 58 1’01.708
9 France Esteban Ocon Alpine 58 1’04.026
10 Monaco Charles Leclerc Ferrari 58 1’06.057
11 Germany Sebastian Vettel Aston Martin 58 1’07.527
12 Australia Daniel Ricciardo McLaren 57 1 omg.
13 Canada Lance Stroll Aston Martin 57 1 omg.
14 Germany Mick Schumacher Haas 57 1 omg.
15 Mexico Sergio Perez Red Bull 55 3 omg.
Canada Nicholas Latifi Williams 50 8 omg.
Italy Antonio Giovinazzi Alfa Romeo 33 25 omg.
United Kingdom George Russell Williams 26 32 omg.
Finland Kimi Raikkonen Alfa Romeo 25 33 omg.
Russian Federation Nikita Mazepin Haas 0