Vi er klar til årets sidste løb i Formel 1. For første gang siden 2012 er det uden denne skribent på tribunen, så det er en lidt anderledes følelse, at løbet i dag vil blive set. 17 løb siden starten af juli har været en hård omgang for alle, så der er nok en del kørere, der glæder sig til i aften, når de kan gå hjem på juleferie.
For mange af kørerne er det også sidste gang i enten Formel 1 eller for det hold de kører på. Listen er lang og naturligvis er Kevin Magnussen en af kørerne, som forlader Formel 1 og i stedet skifter til IMSA i USA, hvor det bliver topholdet Chip Ganassi Racing, der skal nyde godt af danskerens evner.

Copyright Mercedes AMG
Der er også mange hyldester til årets sidste løb. Mercedes hylder deres personale med samtlige navne skrevet på de to Mercedes-racere. Charles Leclerc har en Vettel-lignende hjelmbemaling med ordene Danke Seb på toppen, George Russell har en hyldest til Frank og Claire Williams og så er der de almindelige hjelmbemalinger, der er blevet tweaket.
Præcis 17.10 lokal tid sætter kørerne i gang på den sidste formationsomgang i år. Solen er på vej ned og det mærkelige er, at man ikke rigtig opdaget skiftet fra lys til mørke. Det er mere fordi luften ændrer sig fra varm og tør til lidt køligere og langt mere fugtig, men på ingen måde specielt koldere. På de mange yachts omkring marinaen er der godt gang i festerne, og når det store Emirates Airbus A380 flyver over banen, så ved man at starten er tæt på. Sådan plejer det at være, men ikke i år.

Copyright Red Bull Contentpool
Max Verstappen starter forrest, den første pole i år til en ikke Mercedes-motoriseret kører. Kevin Magnussen starter sit sidste løb fra P20, da han har fået udskiftet en masse dele på sin power unit. Mest spændende kamp er mellem Racing Point og McLaren i tredjepladsen. 10 point adskiller de to hold.
Max Verstappen tager starten og der bliver kørt rigtig pænt i starten, hvor der ellers ofte er ballade i de første sving. Kevin har taget flere placeringer i starten, som han er kendt for. Sebastian Vettel er foran Charles Leclerc, og Max har trukket mere end et sekund fra Valtteri Bottas.
På anden omgang kører Pierre Gasly forbi Esteban Ocon, der forsøger at slå tilbage ind i sving 11-12-13. Fra Lance Stroll til Nicholas Latifi på sidstepladsen er det nærmest bare et langt tog. Sergio Perez er nu kommet op forbi Latifi og Fittipaldi.

Copyright Ferrari Media
På omgang fire er Alex Albon i DRS på Lando Norris. Kevin får besked om, at han skal lift and coast, og det udnytter Sergio Perez til at køre forbi. Daniel Ricciardo lægger nu pres på Esteban Ocon og udenfor DRS er det nu de to Ferrarier der også slås.
Lewis Hamilton er overraskende næsten 6 sekunder efter Max Verstappen på kun seks omgange. Verdensmesteren udtalte i går, at han ikke er helt på toppen efter sin coronainfektion, og det lader sig indtil videre vise.
Alex Albon og Lando Norris bytter plads på baglangsiden, og selv om Lando slår tilbage, så forsvarer Albon sig ind i sving 11 og tager pladsen. Han lægger hurtigt afstand til Lando Norris som falder ned i Carlos Sainzs kløer.
Efter otte omgange er det stadig ikke lykkedes Charles Leclerc at komme forbi Sebastian Vettel. Valtteri Bottas får besked på at presse på, så han kan indhente Max Verstappen. Lance Stroll overhaler Daniil Kvyat. Pierre Gasly får også kæmpet sig forbi Daniil Kvyat.

Copyright Racing Point
Top 10 på omgang 10 er: Ver, Bot, Ham, Alb, Nor, Sai, Str, Gas, Kvy, Ric
På omgang 10 stopper Sergio Perez på banen efter sving 19. Han holder et dårligt sted og det giver Virtual Safety Car.
Naturligvis starter pitstop-runden. Max Verstappen kører i pit og holder stille i 2.3 sekunder. Begge Mercedes kører i pit. Det samme gør Albon, Norris. Lidt overraskende sendes den rigtige safety car på banen, og det kommer til at trække feltet sammen.
Lewis beklager sig om balancen i sin W11 og om der måske er skade på gulvet. Han får at vide, at aero ser rigtigt ud. Max Verstappen udnytter sin føring til at tage genstarten tidligere. Kort inden Max træder speederen i bund er farten helt nede på 40 km/t.
Carlos Sainz overhaler Charles Leclerc på baglangsiden og må forsvare sig ind i sving 11-12. Max skynder sig at trække et sekund fra Valtteri Bottas, så han ikke kan komme i DRS på hollænderen.
På omgang 15 angriber Antonio Giovinazzi Esteban Ocon, men kommer ikke forbi. Lando Norris presser på Daniel Ricciardo og Lance Stroll kører forbi Charles Leclerc.

Copyright Alfa Romeo Racing
Carlos Sainz er nu kommet i DRS på Sebastian Vettel. Leclerc tager sin plads tilbage fra Lance Stroll. Med Sergio Perez ude er der kun Lance Stroll til at score point til konstruktørmesterskabet. Carlos kommer forbi Sebastian Vettel på omgang 17. De friske dæk fungerer som de skal.
Pierre Gasly har hægtet sig bag på Lance Stroll, der nu både skal forsvare sig og samtidig angribe Charles Leclerc. Det lykkedes Stroll at komme forbi Charles Leclerc på omgang 19. En ren forbikørsel ind på chikanen midt på baglangsiden. Omgangen senere kører Pierre Gasly forbi monegaskeren.
Top 10 på omgang 20 er: Ver, Bot, Lec, Alb, Ric, Nor, Sai, Vet, Str, Gas

Copyright Red Bull Contentpool
Charles Leclerc får ikke tid til at slappe af. Esteban Ocon og Daniil Kvyat ligger nu bag den røde Ferrari. Ocon kommer forbi på omgang 22. Charles kører direkte i pit og kommer ud på sidstepladsen. Afstanden mellem Valtteri Bottas og Lewis Hamilton er noget mindre end Valtteri og Max Verstappen, der kører stærkt foran.
Max Verstappen kalder ind til pitten, at han ikke tror dækkene kan klare resten af løbet med den pace han kører. På omgang 26 kører Lance Stroll af i sving 11. Det betyder en lille omvej, men han bevarer sin plads.
Bag Mercedes er Alex Albon seks sekunder efter Lewis Hamilton. Det gør, at Mercedes heller ikke kan tillade sig at slappe af. Nicholas Latifi og Charles Leclerc er nu oppe bag Kevin Magnussen på omgang 28. Charles laver med sine nye dæk rene forbikørsler på Nicholas Latifi og Kevin Magnussen.
Lance Stroll er nu nået op til Sebastian Vettel. Pierre Gasly er dog ikke langt fra Lance Stroll, så stroll kan ikke lave nogle fejl før Gasly vil angribe. Det lykkedes netop Pierre Gasly at bremse sig forbi Lance Stroll på omgang 29.
På omgang 30 er Top 10: Ver, Bot, Ham, Alb, Ric, Nor, Sai, Vet, Gas, Str

Copyright Red Bull Contentpool
Pierre Gasly er nu i angrebshumør. På omgang 31 udbremser han Sebastian Vettel ind i sving 11-12. Kevin kommer i pit på omgang 32. Det betyder han kommer ud som sidste mand, men top 3 kommer forbi ude på banen. Kevin har dog 22 sekunder til Antonio Giovinazzi på p18.
Sebastian formår stadig at holde Lance Stroll bag sig. Esteban Ocon og Daniil Kvyat er også med i Vettel-toget.
Charles Leclerc kommer forbi George Russell på p14. Sebastian beklager sig over dækkene, men får at vide, at han bare skal blive ude. Lance Strolls manglende overhaling på Sebastian Vettel er medvirkende til, at McLaren vil tage plads tre i konstruktørmesterskabet.
Sebastian kører i pit på omgang 36. 3.2 sekunder holder Sebastian kommer ud på P15 efter George Russell, men har væsentlige friskere dæk på bilen.

Copyright Mercedes AMG
Lewis Hamilton har flatspottet et dæk og Mercedes overvejer om de skal pitte ham. Charles Leclerc jagter Kimi Raikkonens Alfa Romeo. Han er i DRS på finnnen, der dog forsvarer sig, så Charles ikke kan komme forbi. Lando Norris kører ind på Daniel Ricciardo.
Top 10 på omgang 40 er: Ver, Bot, Ham, Alb, Ric, Nor, Sai, Gas, Str, Oco
Daniel Ricciardo kører i pit og kommer ud på medium-dæk. Han kommer ud foran Pierre Gasly og mister kun placeringer til de to McLaren-kørere. Pierre Gasly er ikke engang i DRS på Daniel Ricciardo.
Kimi Raikkonen forsvarer sig stadig overfor Charles Leclerc og de kører næsten side om side igennem sving 11-12. Sebastian Vettel er nået i DRS på George Russell og kører forbi i chikanen på baglangsiden uden problemer.
Med 13 omgange tilbage tror jeg ikke længere på, at Max Verstappen går i pit. Han fører med otte sekunder, men det kan ikke køres ind på 12 omgange. Ingen af de to Mercedes-kørere kan tage et pitstop uden at Alex Albon kommer forbi. Max beklager sig over vibrationer og Red Bulls mekanikere ser nervøse ud.
Med 10 omgange tilbage begynder Lewis Hamilton at køre stærkere end Valtteri Bottas. Er der tekniske problemer hos Lewis Hamilton. Da han kører forbi George Russell er det uden DRS og der er heller ikke DRS på den anden del af baglangsiden. Max er nu mere end 11 sekunder foran Bottas.

Copyright Mercedes AMG
Charles Leclerc er stadig ikke kommet forbi Kimi Raikkonen, men kører i stedet over banegrænserne, så stewards giver ham en advarsel. Lewis er nu under to sekunder fra Valtteri Bottas.
Antonio Giovinazzi er nu i DRS på George Russell.
Max Verstappen er klar over sit forspring og tilbyder Red Bull at skrue ned for motoren. Kevin Magnussen kører med seks omgange i pit igen. Han kommer ud på nye medium, men Kevin kommer ud på den sidste plads og der er alligevel stor afstand op til Pietro Fittipaldi.
Top 10 på omgang 50 er: Ver, Bot, Ham, Alb, Nor, Sai, Ric, Gas, Str, Oco
Lewis har sluppet kampen til Valtteri Bottas. Kampen mod Bottas har gjort, at Alexander Albon er kommet et par sekunder tættere på verdensmesteren.
Haas trækker også Pietro Fittipaldi ind til et tredje pit stop. Antonio Giovinazzi er stadig ikke kommet forbi George Russell.
Tætteste kampe med tre omgange tilbage er Ocon på Stroll, og Giovinazzi på Russell.
Alex Albon kører stærkt og er under tre sekunder fra Lewis Hamilton.

Copyright Red Bull Contentpool
Max Verstappen kører ud på sidste omgang i fuld kontrol. Han har kørt sig til sejren. Lewis har hævet tempoet. Ocon har en omgang til at tage plads ni for Lance Stroll. Esteban Ocon får taget Lance Stroll på anden halvdel af baglangsiden og snupper p9.
McLaren tager plads tre i Konstruktørmesterskabet
Normalt fejres afslutningen med fyrværkeri over hele banen til tonerne af det act, der skal optræde om aftenen på Yas Arena. Billederne viser Lewis Hamilton og Kevin Magnussen lave donuts. Normalt laver endnu flere kørere donuts efter sæsonen.
Max Verstappen har parkeret inde i pitten, mens de to Mercedes holder vinge mod vinge ud på start/mål-langsiden.
Lewis Hamilton er hurtig til at lykønske Max Verstappen med sejren. Hollænderen tog det perfekte hattrick med pole, hurtigste omgang og sejr.
Nu er der lidt over fire måneder til Formel 1 forhåbentlig starter op i Australien.
Resultatet af løbet blev:
- Max Verstappen
- Valtteri Bottas
- Lewis Hamilton
- Alex Albon
- Lando Norris
- Carlos Sainz
- Daniel Ricciardo
- Pierre Gasly
- Esteban Ocon
- Lance Stroll
- Daniil Kvyat
- Kimi Raikkonen
- Charles Leclerc
- Sebastian Vettel
- George Russell
- Antonio Giovinazzi
- Nicholas Latifi
- Kevin Magnussen
- Pietro Fittipaldi
- Sergio Perez (DNF)










