Der har gået rygter om, at Nikita Mazepin skulle være blevet smidt ud af en natklub i Mexico efter løbet. Noget som den russiske udgave af ‘Motorsport.com’ skulle have skrevet om, men det passer ikke.
Det dementeres af en Haas talsmand til det russiske nyhedsbureau ‘Tass’:
Det er dog rigtigt, at der findes en video af Nikita Mazepin, der taler med udsmiderne på en natklub i Mexico City.
“Hvis du ser på den aktuelle video, så kan du tydeligt se, at ingen er blevet smidt ud af klubben. Det var præcis det modsatte.”
“Nikita bookede et bord til et after party med tilladelse fra Red Bull, der var værter og inviterede holdet (Haas, red.) til at komme og fejre det sidste løb i sæsonen for et af holdets løbsingeniører.”
“Nikita var i klubben, men da nogle af teamarbejderne kom, ville udsmiderne ikke lukke dem ind. Nikita talte med udsmiderne i døren og opklarede forvirringen. Alle havde det sjovt på klubben flere timer videoen blev filmet.”
Den nuværende og den kommende Williams-kører George Russell og Alex Albon var også på klubben.










