Alfa foretrak Giovinazzi

Alfa Romeo C41 med Kimi Raikkonen, Antonio Giovinazzi og Robert Kubica. Copyright Alfa Romeo Racing

Antonio Giovinazzi kører sit tredje år hos Alfa Romeo Racing, men der var ikke mange som havde set den italienske kører hos Alfa Romeo igen i år. Dertil virkede presset for at få Mick Schumacher i bilen til at være for stort.

Der blev dog også arbejdet på dette, fortalte Alfa Romeos tekniske chef Jan Monchaux i mandags, da han blev interviewet til ‘Sky Deutschland’:

“Vi havde naturligvis tanker i den retning, men det var ikke vores beslutning om Mick skulle få chancen hos os.”

“Til sidst besluttede Ferrari anderledes. Ferrari og Alfa har også deres grunde med sponsoratet. For Alfa-brandet foretrækker de nok en italiener i bilen.”

Antonio Giovinazzi
Copyright Alfa Romeo Racing

Antonio Giovinazzi udtalte til ‘La Gazzetta dello Sport’:

“Det er naturligvis meget vigtigt for mig at fortsætte mit forhold med Ferrari, og være klar til at hoppe i bilen, hvis nødvendigt.”

“Jeg føler mig meget bedre forberedt end jeg gjorde i tidligere sæsoner. Jeg føler jeg opnår fremgang hvert år og ja, jeg arbejder på mine mindre stærke sider.”

Under mandagens præsentation udtalte teamchef Frederic Vasseur:

“Antonios præstationer i løbet skal blive mere konstante. Det er også tid til at tage lidt mere ansvar og flere beslutninger.”

Teamchef Frederic Vasseur
Copyright Alfa Romeo Racing

Jan Monchaux udtalte som supplement:

“Jeg tænker nu, på den korte bane – denne sæson – er jeg nødt til at indrømme, at jeg foretrækker en kører jeg kender, og som kender bilen. Det er bedre end at skulle bygge en op for at nå maksimum.”

“Jeg tror de hold, der har skiftet en eller to kørere, eller måske kun er gået efter rookies (slam bam Haas, red.) vil gøre livet meget sværere for dem selv end nødvendigt.”

“På den mellem- og lange bane får de måske fordel af det, men for 2021, medmindre de har en ny Charles Leclerc i bilen, som allerede er hurtig efter to eller tre løb, så vil det gøre livet meget sværere for dem.”

“For os er det måske ikke så slemt.”