Hvis man følger med i F2, hvor Christian Lundgaard er en af deltagerne, så vil man have stiftet bekendtskal med navnet Yuki Tsunoda. En ung japaner, der med Red Bull-opbakning, leverer flotte resultater inklusiv sejre.
Yuki Tsunuda er et godt bud på den næste kører fra Red Bull-familien, der kommer i Formel 1, og det er naturligvis Alpha Tauri som i første omgang får glæde af ham. Før Belgiens Grand Prix udtalte teamchef Franz Tost, at den unge japaner vil teste for dem ved juniortesten efter Abu Dhabi.
Yuki Tsunuda kan i første omgang selv sørge for en Formel 1-debut. Det kræver, at han får point nok til en superlicens.
Franz Tost udtaler:
“Det hele afhænger af, hvordan han vil klare sig i de næste løb, fordi han har behov for en superlicens.”
“Den endelige beslutning vil blive taget af Red Bull. Det sker normalt i september eller oktober.”
Honda, der også er en af Yuki Tsunudas støtter, siger:
“Det er stort, at Formel 1-holdene holder øje med hans præstationer. Jeg håber, at han vil fortsætte i den samme ånd og få en plads i Formel 1.”
Honda har ikke haft en japansk kører i Formel 1 siden Takuma Sato kørte for Super Aguri til og med Spaniens GP 2008, da Super Aguri trak sig ud af Formel 1.