Portimao vil have tilskuere

Mark Webber vandt sit første løb på Nurburgring i 2009 Copyright Red Bull

Portugals GP er tilbage på kalenderen, for første gang siden 1996, og comebacket skal ske for øjnene af tilskuere på banen, ikke kun på tv. Det siger Portugals turistbureau.

Sekretæren for Portugals turistbureau udtalte til portugisiske ‘TVI’:

“Der vil være tilskuere.”

“Vi arbejder på forskellige scenarier, med flere eller færre tilskuere afhængig af sundhedssituationens udvikling.”

A1 GP 2008/2009 på Portimao
Copyright A1 GP

Nurburgring håber også, at der vil være tilskuere til Eifels Grand Prix. Det siger banechefen Mirco Markfort til ‘RTL’:

“Vi kan ikke love, at løbet vil blive afviklet med tilskuere, men vi afviser det heller ikke.”

Til ‘Auto Bild’ lyder det:

“Det er for tidligt at snakke om det.”

Tyske fans på Nürburgring
Copyright Ferrari Media

Alle kørere og hold får dog en ekstra udfordring, når løbet skal køres i oktober. Det er ikke ligefrem sommervejr på det tidspunkt.

En udfordring som den eneste tyske kører på gridden, Sebastian Vettel, ser frem til.

“Det bliver definitivt en udfordring for holdene og for os kørere”

Temperaturen i Eifel-bjergene kan være under otte grader celsius, så udover at være køligt for kørerne, så vil det kræve mere for at holde varme i dækkene.

“Jeg er spændt på at se, hvordan vejret vil være i Eifel-bjergene i oktober.”