Mere end 500 inviterede gæster blev vidner til dagens sidste præsentation. I det som var et kombineret modeshow, der varede mere end tyve minutter, og bilpræsentation blev vi først budt velkommen af værten David Coulthard. Det foregik naturligvis i Hangar-7.
David Coulthard kørte fire år for Red Bull Racing, da holdet købte Jaguar efter 2004-sæsonen. Han var derfor den perfekte vært til dette arrangement, hvor han startede med at interviewe de meget casual klædte kørere Daniil Kvyat og Pierre Gasly.
Siden kom et modeshow, der blev afbrudt af noget lasershow på det som skulle vise sig at være den nye AT01, der under hele modeshowet var dækket af et hvidt klæde. Sidste del af modeshowet kom modellerne ind i det som lignede teamtøj.
Et stort dækken blev sænket ned over bilen og da det blev trukket væk var AT01 nu i sin rene form. En Formel 1-racer holdt i navy og hvid med ordene Alpha Tauri som det klart mest dominerende og Honda i rødt, som var det eneste der umiddelbart brød farveskemaet.
Man kunne ligefrem mærke suset hos publikum, da vi endelig fik set den nye bil. Her efter dukkede teamchef Franz Tost op med sine to kørere, som nu var i nye kørerdragter.
Her under kan du se et lille galleri fra præsentationen.
Samtidig havde man for at markere modemærket Alpha Tauri sendt en replica af AT01 til Milano, hvor den var hængt op på væggen til modemagasinet Il Rinascente, der ligger lige overfor Milanos verdenskendte domkirke Duomoen. På direkte billeder så man dækket falde af den nye bil.
Allerede i morgen er den rigtige bil at finde i Misano, hvor Alpha Tauri har en filmdag.