Ferrari har præsenteret SF90

Præsentation - Ferrari SF90 Copyright Ferrari Media

Ferrari præsenterede i dag dette års SF90, som de håber kan tage kampen op og endelig besejre Mercedes i kampen om VM. Klokken 10.45 startede seancen i Maranello, der blev indledt med en lille video.

Her efter gik Ferraris øverste chef Louis C. Camilleri på scenen og holdt en længere tale, hvor han bl.a. takkede Kimi Raikkonen og Maurizio Arrivabene for deres tid hos Ferrari. Ferrari teamchef Mattia Binotto gik derefter på scenen og der skulle gå næsten en halv time før vi endelig fik den nye racer at se.

Charles Leclerc og Sebastian Vettel kom først på scenen, da bilen var blevet præsenteret. De første billeder var dog ude på nettet før præsentationen og visuelt lægger man mærke til den mere mørkere bemaling og en del af det hvide er blevet sort som for eksempel Mission Winnow logoet.

Netop det logo er genstand for flere undersøgelser, da man mener i bl.a. Australien, at det hvis man vender logoet, da det var hvidt, så kan man se Marlboro-logoet. Det kunne være en måde for Ferrari at slippe ud af den virak.

I næste uge ser vi bilen i dens fulde vigør, når testen går i gang på mandag i Barcelona.