Las Vegas’ GP – McLaren diskvalificeret

Max Verstappen vandt i Las Vegas Copyright Red Bull Contentpool

Verdensmesterskabet er nu helt åbent igen. Begge McLaren-racere er blevet diskvalificeret for ikke at overholde det tekniske reglement. Her for stort slid på planken under bilen. Det rykker Kimi Antonelli frem på podiet.

McLaren har dog retten til at appellere diskvalifikationerne, men det er nok svært at få noget ud af det, når det handler om for meget slid på begge bilers planker.

Det åbner mesterskabet helt op igen. Der er 58 point at køre om i de sidste to løb + sprinten i Qatar. Lando Norris taber i dag 18 point fra plads to, tilsvarende taber Oscar Piastri 12 point.

Tv-billederne viste en glad Lando Norris på podiet og ude at køre i den pink Lego Caddy. Efter løbet stivnede smilene hos McLaren. 
Copyright Red Bull Contentpool

Lando Norris er stadig i front, men nu 24 point (390), Max Verstappen og Oscar Piastri har begge 366 point. Alle kan stadig blive verdensmester i år.