Sidste år fik Spa-Francorchamps en treårig kontraktforlængelse med løb frem til 2021. En kontrakt som man i første omgang var tilfreds med på grund af den globale opmærksomhed på Vallonien. Man var dog smart, da man lavede kontraktforlængelsen og denne lille genialitet vil man nu udnytte. Et hollandsk grand prix giver tilladelse til at genforhandle kontrakten.
Så da Hollands GP på Zandvoort blev annonceret, så åbnede muligheden for at genforhandle kontrakten for de sidste mange år har Spa været orange, men med et løb på hjemmebane vil en del hollændere tage til Zandvoort fremfor Spa.
Pierre-Yves Jeholet, Valloniens økonomiminister, udtalte til avisen ‘L’Echo’:
“Det er en god aftale, der sikrer en begivenhed, der promoverer regionen Vallonien på en global skala.”
En promotor fra løbet på Spa siger til ‘L’Echo’:
“Hvis vi ikke genforhandler kontrakten nu, vil underskuddet kun stige med millioner af euro.”
Chefen for Spa Grand Prix Melchior Wahtelet har skrevet til Liberty Media for at bede om en genforhandling på grund af klausulen med Hollands GP.
“Vi må genåbne forhandlingerne for de økonomiske betingelser fordi det vil straffe os.”