Det blev Charles Leclerc som blev hurtigste kører på sidste testdag, men det var ikke Charles der løb med opmærksomheden. Det gjorde de nye ansigter og nye teamkonstellationer.
Således var Carlos Sainz at finde i Williams, Nico Hulkenberg og Gabriel Bortoleto at finde i Stake F1 og Esteban Ocon i Haas. Derudover var andre kørere til udlån. Indycar-kører Pato O’Ward fik lov at lege med McLarens VM-vindende bil.
Toyotas indflydelse på Haas var også synlig. Ryo Hirakawa sad bag rattet. Paul Aron sad i Alpine, mens Luke Browning var i en Williams. Arthur Leclerc og Antonio Fuoco hyggede sig i SF24, og for os danskere sad Frederik Vesti i bilen i den ene session, mens Kimi Antonelli var tilbage efter sygdom.

Copyright Pirelli
Det er svært at vide, hvad holdene præcis tester, men der blev bl.a. testet 2025-dæk for Pirelli.
For kørerne der skifter hold til 2025, men har fået lov at teste, så foregik det i “neutrale” farver. Nu er testen overstået og den officielle del af Formel 1, minus deltagerne til FIA Prize Galla på fredag, kan gå på juleferie.

Copyright Pirelli










