Tag til Indycar

Mick Schumacher Copyright Alpine Racing

Mick Schumacher bør kigge efter et sæde i Indycar, hvis det ikke lykkedes at få det sidste sæde i Formel 1 hos Sauber/Audi næste år. Det siger Christian Danner, hvis Mick fortsat ønsker en karriere uden tag.

Til ‘Sport Bild’ forklarer Christian Danner:

“Mottoet sår klart – Nu eller aldrig.”

Mick Schumacher kørte ind i Nicholas Latifi
Copyright Ewert Foto

“Hvis Mick ikke vender tilbage til Formel 1 2025, så betyder det at toget har forladt stationen.”

“Der er alt for mange gode unge kørere og i 2026, når det tekniske reglement ændres i mesterskabet, så vil Mick ikke længere have den fordel, at han kender bilerne fra denne generation.”

Roger Benoit fra ‘Blick’ nævner, at Valtteri Bottas laver lønmæssigt ballade og Franco Colapinto eller Gabriel Bortoletto ikké er ledige længere. Hvorfor Franco eller Gabriel er udenfor kørermarkedet ved GPnews ikke.

Mick Schumacher forbliver reservekører hos Mercedes i 2025, hvis han ikke får Sauber-sædet.
Copyright Mercedes AMG

“Bottas skaber problemer og ønsker en bedre kontrakt med flere penge. Fordi Bortoletto og Colapinto ikke længere kan blive hyret, bliver selv Mick Schumacher diskuteret.”

Mick Schumcher har et nærmest sikkert sæde hos Alpines WEC-hold, men hvis et comeback til Formel 1 er planen og det glipper, så siger Christian Danner:

“Hvis Mick virkelig elsker motorsport, så er der masser af muligheder. Mit råd fra en racerkører til en racerkører – Mick, gå til Indycar.”

Christian Lundgaard er skiftet til McLaren, så her er et potentielt sæde til Mick Schumacher.
Copyright Penske Entertainment

Der er bare ikke mange ledige sæder i Indycar, men Prema (Micks gamle hold udenfor F1) mangler stadig en kører, og flere hold kræver sponsorer til deres biler.

Måske vi får et svar i aften, hvor Rahal Letterman Lanigan har lovet en annoncering, men ikke hvad de vil annoncere.