Max Verstappen fik brudt sin pole-række og sin sejrsrække på Zandvoort, da Lando Norris tog både pole og sejr. Max Verstappen tog starten, men Lando Norris kørte fornuftigt og tog føringen og vandt med 22.9 sekund.
Det er mærkeligt at tænke på, at Max Verstappen dominerede den første del af sæsonen og nu har han ikke vundet siden løbet i Barcelona. Mercedes-motorer har vundet alle løb siden, og så har Ferrari blandet sig lidt i kampen om podierne.

Copyright Pirelli
Løbet søndag havde en frygt for regn, men den udeblev heldigvis. Lewis Hamilton havde fået tre strafplaceringer for at være kommet i vejen for Sergio Perez under kvalifikationen. Kevin Magnussen startede fra pitten efter et batteriskifte, og han røg en tur i gruset efter kontakt.
Startende på Hard kørte han langt og han indtog teamplayer-rollen, da han forsøgte at hjælpe Nico Hulkenberg og Haas til point ved at komme lovligt i vejen for de jagende rivalen. Det gav årets vildeste øjeblik, da fire kørte uden om Kevin på samme tid og begge sider ned ad start/mål-langsiden.
Forsvaret var dog forgæves, da Nico sluttede på plads 11. Charles Leclerc fik taget p3 fra Oscar Piastri, der endte med at forsvare p4 fra Carlos Sainz. En godkendt dag fra begge Ferrari-kørere og begge Mercedes.
Pierre Gasly blev best of the rest i Alpine-raceren, der bliver mindre og mindre Alpine-blå. For Alfa Romeo var det svært at se, hvordan holdet om halvandet år hedder Audi og skal blive et tophold. Mon Nico Hulkenberg fortryder sit skifte?
Her kan du se højdepunkter fra Hollands GP.
Alle tyve biler gennemførte løbet, hvilket altid er en bedrift. Et underholdende løb. Denne weekend går det løs i Italien på Monza-banen, hvor Kimi Antonelli får sin FP1-debut for Mercedes og sandsynligvis også sin 2025-kontrakt.

Copyright Pirelli
Mest dramatiske øjeblik var da Lance Stroll blokerede sine forhjul på vej ind i pitten og 5.7 km/t for stærkt, hvilket resulterede i en fem sekunders tidsstraf.

Formel 1 kan ses på TV3+/TV3 Sport, Viaplay og F1TV Pro.










