Kevin er i problemer

Kevin Magnussen Copyright Haas F1 Media

Kevin Magnussen kan blive den første kører, der får et køreforbud i Formel 1 i mange år. Et løbs karantæne ser ganske sandsynligt ud for Kevin har et rigtigt stort problem. Alle hans strafpoint er samlet i år.

Lige nu har Kevin Magnussen 10 strafpoint, og er kun to strafpoint for en løbskarantæne. Der er smidt brænde på bålet, og Kevin Magnussen har ikke de venner i Formel 1, som mange andre har.

Derfor er der ingen tvivl om, at der ikke er hjælp at hente fra mange af de andre kørere. Kevin har nu ti strafpoínt, men de første forsvinder først den 9. marts 2025, så Kevin er kun to point fra en ufrivillig karantæne.

Et podie med to strafpoint til Max Verstappen og nul til både Lando Norris og Charles Leclerc.
Copyright Red Bull Contentpool

Her kommer en oversigt over kørernes strafpoint og hvornår de første udløber.
0 point har Charles Leclerc, Carlos Sainz, Lando Norris, Oscar Piastri, Pierre Gasly, Esteban Ocon, Alex Albon og Daniel Ricciardo.

2 point har Max Verstappen (19. november 2024), Valtteri Bottas (29. oktober 2024), Guanyu Zhou (23. juli 2024) og Nico Hulkenberg (29. maj 2024).

3 point har Yuki Tsunoda (4. juni 2024), 4 point har Lewis Hamilton (29. juli 2024) og George Russell (28. maj 2024). 6 point har Fernando Alonso (25. marts 2025) og 7 point har Lance Stroll (9. juli 2024).

8 point har Sergio Perez (17. september 2024) og Logan Sargeant (17. september 2024), og så er der lige Kevin Magnussen med 10 strafpoint, hvor de første først udløber 9. marts 2025).