Charles Leclerc tog en flot pole i den kolde aftenluft i Las Vegas. I komplet mørke, kun oplyst af projektører, kørte Charles ikke pole position hjem, men den hurtigste omgange på banen kørt indtil nu. For McLaren blev kval en katastrofe.
Det blev en noget anderles kvalifikation end vi ellers er vant til. Både Lando Norris og Oscar Piastri kom ikke igennem Q1. Yuki Tsunoda tog sig af p20. Gennem de 18 minutter rykkede banen sig markant.
Dagens store overraskelse var Logan Sargeant, der fik sin Williams FW45 ikke bare igennem Q1, men også Q2 og kørte en syvende plads hjem i Q3, lige efter Alex Albon i den anden Williams. Kvalifikationen på Logans hjemmebane burde være nok til at sikre ham 2024-kontrakten.
Charles Leclerc var hurtigst med 1.33.617 og de fem langsomste var Norris, Ocon, Zhou, Piastri og Tsunoda.

Copyright Pirelli
Q2 bød nye overraskelser. Både Kevin Magnussen og Nico Hulkenberg kom igennem til Q3. Det gjorde Lewis Hamilton og Sergio Perez ikke. For første gang i Las Vegas-weekenden kom tiden under 1.33. 1.32.834 kørte Charles Leclerc på ny som hurtigst.
Hamilton, Perez, Hulkenberg, Stroll og Ricciardo kom ikke igennem til Q3.
Se højdepunkter fra kvalifikationen her.
Q3 skulle slaget stå. Carlos Sainz kørte efter sin 6. pole i Formel 1, men han blev kun nummer to. Til stor skuffelse for den spanske kører, der måtte se sig slået af sin holdkammerat igen.
Max Verstappen havde fart på, men Ferrarierne var for hurtige på banen med de store langsider. George Russell blev bedste Mercedess-motoriserede kører i en session, hvor der overraskende kun var en Honda-motor til stede.

Copyright Pirelli
Banen rykkede sig igen i Q3, og Kevin Magnussen satte sin tid før alle havde gennemført deres sidste omgang. Så Kevin Magnussen rykkede baglæns til sidst. Charles Leclerc fortsatte stilen med hurtigste omgang og kørte 1.32.726 som den hurtigste omgang, der nok bliver kørt på gaderne i år.

Lance Stroll har fem strafplaceringer efter at have overhalet under gult flag under FP3, så både Carlos og Lance får nye startpladser.










