Englands GP – Kval – Bottas diskvalificeret

Valtteri Bottas Copyright Alfa Romeo Racing

Som du kunne læse i kvalifikationsrapporten, så stoppede Valtteri Bottas på banen, da hans Alfa Romeo løb tør for brændstof. Det har nu resulteret i en diskvalifikation.

Dog får han lov at starte løbet fra den bagerste plads, når starten går søndag.

“Dagens resultat er meget skuffende, da det så ud til, at vi faktisk havde en reel chance for at komme ind i top 10. Jeg begyndte at miste power på den sidste in-lap, og så stoppede motoren.”

“Vi fandt til sidst ud af, at det var et teknisk problem med brændstof i bilen, og vi arbejder allerede på at løse det og sikre, at det ikke sker igen. Desværre betyder det, at vi starter bagerst i feltet i løbet, hvilket ikke er der, hvor vi ville have fortjent at være set på vores tempo.”

“I morgen bliver en lang dag, og som altid kan vejret tilføje endnu et element af uforudsigelighed: Bilen føltes bedre end i går, og vi har lidt bedre pace sammenlignet med tidligere begivenheder, så vores mål vil være at få mest ud af det og kæmpe så hårdt vi kan gennem feltet.”