Det var Business as usual da Max Verstappen vandt søndagens spanske grand prix. Efter at have holdt Carlos Sainz tilbage i sving 1, så han sig ikke tilbage. Eneste skår i en ellers dominerende sejr var tre advarsler for track limits, der gav hollænderen en advarsel.
Lando Norris fik sit løb ødelagt på første omgang og måtte en tur i pit. Sergio Perez og George Russell leverede flot kørsel og kørte sig op igennem feltet. Carlos Sainz kunne ikke holde Lewis Hamilton tilbage, men det var ikke en del af planen, at Sergio og George skulle passere ham.

Copyright Red Bull Contentpool
Under Sergio Perez lavede Red Bull Racing årets hurtigste pit stop. 2.0 sekunder for at skifte fire dæk var hurtigere end Ferrari, der ellers havde rekorden på 2.1 sekund sat i Saudi-Arabiens GP. Der var mange langsomme pitstop i Barcelona. Haas burde ellers have øvelsen, da deres kørere var inde flere gange, men problemer med at få bilen op kostede tid.
Haas havde et af deres sædvanlige løb. God optakt for Nico Hulkenberg, god start til Kevin Magnussen, men alligevel ender det alligevel langt fra pointene og med kun en retning for Hulken. Da jeg gik i skole havde vi en karakter, der hed ’Forbedring ønskes’.
Den karakter kunne gives til flere teams i dag. Williams fik ikke nok ud af deres dag. Valtteri Bottas fra Alfa Romeo sluttede igen på de bagerste placeringer, mens holdkammeraten Zhou kørte et flot løb og endte i pointene.
Man begynder at se Laidback Valtteri have svært ved at få fornyet sin kontrakt til næste år. Dertil er resultaterne kun gået en vej. Til gengæld virker Guanyo Zhou til at have gjort sig fortjent til en kontraktforlængelse.
Aston Martin fik begge deres biler i pointene. Fernando Alonso kørte sig op til Lance Stroll, men den mere modne spanier valgte ikke at angribe fremtiden på holdet, som han flere gange har kaldt den canadiske kører.

Copyright Red Bull Contentpool
Mercedes var måske weekendens positive overraskelse. Ferrari måske den tilsvarende skuffende. Begge hold har nye opdateringer, Mercedes tog de første i brug allerede i Monaco, men fik markant bedre udbytte af dem på den rigtige racerbane.
Du kan se højdepunkter fra løbet her.
Nu er der 14 dage til Canadas Grand Prix. Næste weekend er der Le Mans’ 100 års jubilæumsløb, men selv om der nok vil være nogle kørere på Le Mans, så bliver det ikke i en af de 62 biler. Dog har vi tidligere verdensmester Jenson Button i Nascar-bilen i garage 56.
Resultatet af Spaniens GP blev:











