Monacos GP – Max vandt spændende grand prix

Max Verstappen med sit crew Copyright Red Bull Contentpool

Monacos GP har ofte ry for at være kedelige, processionelle løb uden overhalinger og spænding. Imens vi ikke blev budt på den store mængde overhalinger, så havde vi to dækstrategier, et godt regnvejr, og et klassisk eksempel på Haas’ strategi gone bad. Max Verstappen startede fra pole og vandt.

Det kunne være historien om 78 kedelige omgange, og Max Verstappen på Medium trak dog også fra med det samme fra Fernando Alonso på Hard. Næsten 1½ sekund efter første omgang og så gik det ellers derud. Starten var flot og alle kom sikkert igennem St. Devote, der er banens første sving.

Starten på Monaco 2023
Copyright Red Bull Contentpool

Det varede dog kun til vi kom til hårnålen, hvor Lance Stroll ramte en modstander og muren, og et pitstop var nødvendigt. Nico Hulkenberg og Guanyo Zhou måtte også en tur i pit, så Kevin Magnussen som ellers mistede et par placeringer i starten rykkede fra p19 til p16.

En tændt Kevin Magnussen lavede løbets overhaling, da han gik indenom Logan Sargeant i Mirabeau. I front trak Max Verstappen og Fernando Alonso fra Esteban Ocon, der i stedet blev udsat for et gedigent angreb fra Carlos Sainz.

Max Verstappen lagde afstand fra starten
Copyright Pirelli

I et forsøg på at komme forbi Esteban Ocon rammer Carlos Sainz franskmanden. Det ødelægger en endplate på Ferrarien, men den falder af inden han bliver kaldt i pit af stewards. Efter Kevin er gået forbi Logan Sargeant gik amerikanerens løb i overhalinger, og han blev overhalet højre og venstre om og faldt igennem feltet.

I et forsøg på at få Alpine til at trække Ocon i pit, så meldte Ferrari to gange ud, at Carlos skulle komme i pit. Alpine hoppede dog ikke på den, og han blev på sin p3. Lewis Hamilton startede pitstoprunden for de forreste og over de næste par omgange kom flere i pit. Max Verstappen var dog ikke en af dem. Han kørte unaturligt? langt på sine Medium.

Esteban Ocon
Copyright Pirelli

Flere kørere havde kontakt med andre modstandere eller kyssede muren. Det gjorde Max Verstappen også, men bilerne havde pumpet jern for de gik ikke i stykker af kontakten. Som en ekstra faktor kom regnen, først på en enkelt del af banen, siden over hele banen. I første omgang fortsatte de på deres slicks, men efterhånden var Intermediates vejen at gå.

Her viste Haas at strategier ikke er dem, de er mestre i. I stedet for at trække Kevin Magnussen i pit, holdt man ham på banen, da den var mest våd. Med omgangstider 23 sekunder langsommere end tidligere, så røg Kevin igennem feltet og da man troede genistregen var at skifte til Full Wet, så var det allerede alt, alt for sent. Kevin var sidst og man trak ham ud af løbet sidst i løbet.

Podiet i Monaco med Max Verstappen foran Fernando Alonso og Esteban Ocon
Copyright Red Bull Contentpool

Lance Stroll havde løbets eneste crash, da han ramte den ene mur i hårnålen for så at smadre bilen ind i den anden side.

Du kan se højdepunkter fra Monaco her.

George Russell fik fem strafsekunder for Unsafe Rejoin efter en afkørsel. Yuki Tsunoda lå længe på p9, men det lykkedes begge McLaren-kørere at komme forbi den japanske AlphaTauri-kører, der ikke var tilfreds med sin bil, som han gjorde det klart over radioen.

Da de 78 omgange var kørt var det med en sikker sejr til Max Verstappen, der dog et par gange havde leget med skæbnen og kysset muren.

Det var Spiderman, Tom Holland, der gav verdensmesteren det ternede flag foran Fernando Alonso og Esteban Ocon. Der var derfor stor glæde på podiet.

Monaco 2023

Allerede i denne weekend køres der igen, når det går løs i Barcelona. Det kan du se TV3+, TV3 Sport, Viaplay og F1 TV Pro.