Honda forlænger med Red Bull Racing

Max Verstappens Red Bull RB17 med HRC under 1-tallet Copyright Red Bull Contentpool

Officielt stoppede samarbejdet mellem Honda og Red Bull Racing ved udgangen af 2021. I år har Honda dog valgt at hjælpe Red Bull Powertrains med at servicere Red Bulls Power Unit, som uofficielt er en Honda med et andet navn.

Samarbejdet med Honda har været så godt, at aftalen med at servicere de nuværende power units nu bliver forlænget med tre år fra 2023 til 2025. Det er dog ikke Honda, som Honda, der er tilbage.

Det er i stedet Honda Racing Corporation (HRC), der varetager opgaven og dermed taber Honda ikke ansigt, da Honda stadig kan fokusere på “mere miljørigtige” biler og motorteknologi.

Dr. Helmut Marko og Christian Horner
Copyright Red Bull Contentpool
Helmur Marko udtaler:
“Vi takker Honda for deres positive respons på samarbejdet. Vi er glade for at fortsætte vores partnerskab i F1 indtil udgangen af ​​2025 med PU’en leveret af Honda. Vi har haft et succesfuldt forhold indtil videre, idet vi har vundet kørernes mesterskab i 2021 og i øjeblikket fører kørernes og team-mesterskaberne  med det formål at sikre begge 2022-titler.”
Christian Horner supplerer
“Red Bulls partnerskab med Honda har været et utroligt succesfuldt samarbejde, og vi er glade for, at dette vil fortsætte indtil slutningen af ​​den nuværende æra af FIA’s powerunitregler i 2025.”
Koji Watanabe, chef for Corporate Communications Supervisory Unit, Honda Motor Co., Ltd. og præsident for Honda Racing Corporation:
“Vi er blevet enige om fortsat at støtte Red Bull Powertrains i Formel 1 gennem HRC, efter Red Bulls anmodning om at forlænge vores nuværende aftale, som HRC kan møde inden for sine eksisterende ressourcer. Endnu en gang sigter vi efter at bruge vores engagement i motorsportens topklasse til udvikling af teknologier og af vores arbejdsstyrke.”