Ricciardo indrømmer Renault-problemer

Daniel Ricciardo Copyright Renault F1 Team

Det har ikke været en nem omskiftning fra den i forhold til Renault overlegne Red Bull-racer for den unge australier. Helt galt gik det i Australien, hvor løbet var ødelagt indenfor få hundrede meter, men også i Bahrain var der problemer.

Det kræver noget tilvænning at køre Renauls racer, der ikke er lige så tilgivende som topholdenes biler.

Daniel Ricciardo
Copyright Ewert Foto

Til italienske ‘Autosprint’ udtalte Smiley Dan:

“Bilen viser tegn på fart, men personligt prøver jeg stadig at finde ud af det hele.”

“Jeg har behov for mere selvtillid i bilen.”

“Jeg er stadig ikke, hvor jeg ønsker at være med nedbremsningerne.”

Daniel Ricciardo
Copyright Renault F1 Team

Ricciardo var kendt som den måske bedste late-braker i Formel 1 sidste år.

“Lad os sige, at jeg prøver at finde mere fart på visse områder.”

Det var dog ikke Daniel Ricciardos fejl, at han udgik fra 7. pladsen i Bahrain.