Mindst tre år for Mick

Mick Schumacher Copyright Haas F1 Media

Det vil kræve mindst tre års erfaring før Mick Schumacher er god nok til at køre for et tophold som Ferrari. Det siger Franz Tost, teamchef hos Alpha Tauri, der har haft mange topkørere under sig til ‘Sport1’.

“Han skal køre et andet sted for yderligere tre år.”

“Formel 1 er ekstremt kompliceret i dag. En kører har behov for mindst tre år for at lære at køre på topniveauet.”

“En George Russell eller Charles Leclerc havde også behov for den tid.”

“Først skal han dog stabilt slå Kevin Magnussen hos Haas og prøve at opnå succes hos dem. Det er hans job nu og intet andet.”

Mick Schumacher og Kevin Magnussen
Copyright Haas F1 Media

Trods Kevin Magnussen er målet, der skal slås, så er den danske kører ikke bange for at lære fra sig.

“Det sker ikke ofte mellem kørere, fordi man måske er for stolt til at stille spørgsmål eller det måske vil blive set som en svaghed, men han er ligeglad, han ønsker bare at lære.”

“Hvis jeg kan hjælpe ham, så hjælper det holdet, og det er også godt for mig. Jeg er meget mere afslappet denne gang.”

Kevin Magnussen
Copyright Haas F1 Media

Mick er begyndt at vise nogle gode takter, og han er nu så god, at Kevin ikke vil kalde det dominans over Mick.

“Det er ikke så stor en forskel som du måske tror.”

“Mick er rigtig god, selv om han kun har et års erfaring. Så det er ikke sådan, at alle lytter til mig og ingen lytter til Mick, for han er meget velbalanceret.”