Pirelli har i år lanceret de nye 18” lavprofildæk, men de mangler data til at udvikle dem. Derfor ønsker Pirelli, at FIA og de 10 hold kan blive enige om at et par ekstra testdage, så det endelige produkt kan blive bedre.
Mario Isola, Pirellis F1-chef, udtalte til ‘Motorsport-total.com’:
“Vi er i gang med at tale med FIA og holdene om at finde en løsning til anden halvdel af sæsonen.”

Copyright Pirelli
”Hvis du ser på kalenderen, så er den rimelig krævende. Der er mange dobbeltløb, trippleløb og oversøiske løb, der gør det svært for et hold at blive et par ekstra dage efter tre løb i træk til en Pirelli-test og så måske tage direkte til det næste løb efter det.”
Der er indtil videre arrangeret dæktest efter løbene på Imola, Red Bull Ring og Hungaroring.










