Krigen eller invasionen i Ukraine får nu også indflydelse på kalenderen i Extreme E. Afdeling 2 i kalenderen skulle være kørt den 7. og 8. maj, men løbet i det sydvestlige Sardinien på en italiensk militærbase, er på grund af krigen i Ukraine i brug til andre vigtigere ting.
Derfor har arrangørerne af Extreme E udskudt afdeling 2 og holder i stedet et dobbelt event i juli måned. Afdeling to bliver afviklet 6. og 7. juli og afdeling tre på samme bane den 9. og 10. juli.

Afdeling 4 har også fået rykket datoen. Det bliver nu den 24. og 25. september, hvor Copper X Pris afvikles i Antofagasta i Chile.
Sæsonen slutter i Uruguay den 26. og 27. november, hvor der køres i Punta del Este i Energy X Prix.










