70 års…GP – Kval – Bottas på pole

Lewis Hamilton og Valtteri Bottas Copyright Mercedes AMG

Kvalifikationen til 70 årsjubilæumsløbet skal til at start. Mercedes var rigtig stærke for en uge siden, så de er igen favoritter til at tage pole position. Om det bliver ny banerekord igen får vi at se. Kevin Magnussen har ikke haft det nemt denne weekend og det vil være et mirakel, hvis han kommer i Q2.

Kevin Magnussen er på banen med det samme. Romain Grosjean og Nico Hulkenberg er også ude med det samme. De to Haas har sat deres tid på mediumdæk. Nico Hulkenbergs første tid er 1 sekund hurtigere, men sat på softdæk.  Charles Leclercs første tur er langsommere end Nico Hulkenberg og selv de to Mercedes-kørere har sat 1.27-tider.

Med otte minutter tilbage har Renault-kørerne og Lance Stroll ikke sat en tid. Lewis Hamilton er første kører i 1.26. Kevin er skubbet ned i farezonen. Romain Grosjean er 12’er. Der er under fire minutter tilbage og der er kun tre biler tilbage på banen.

Nicholas Latifi
Copyright Williams Racing

Med tre minutter tilbage er de fleste biler tilbage på banen. Selv de to Mercedes, som burde være sikre på avancement. Banen er ligesom sidste uge blevet hurtigere. Begge Haas forbedrer sig, men Kevin ryger ud i Q1, hvor Romain Grosjean avancerer til Q2.

Valtteri Bottas sluttede som hurtigste kører og George Russell er igen videre til Q2.

Plads 16 til 20 blev:

  1. Daniil Kvyat
    17. Kevin Magnussen
    18. Nicholas Latifi
    19. Antonio Giovinazzi
    20. Kimi Raikkonen

Romain Grosjean er første mand på banen. De to Mercedes er ude på mediumdæk, samme taktik som sidste uge. Kun George Russell har ikke været på banen efter de første fem minutter Valtteri Bottas er første kører i 1.25. De to Ferrarier kører først tider ind med 8 minutter tilbage.

Romain Grosjean
Copyright Haas F1 Media

Charles Leclerc er næsten et sekund efter Bottas på plads fire. Sebastian Vettel er nede på plads 11, kun to tusindedele fra plads 10. Der er fem minutter tilbage og George Russell er endelig på banen. Russell kører sig ind på plads 12, en plads han nærmest er synonym med.

Alle biler er på banen og kun Daniel Ricciardo og Max Verstappen er på banen. Før sidste omgang er Pierre Gasly på vippen på plads 10. Banen har dog forbedret sig og det rykker rundt i Top 10. Sebastian Vettel er sidste kører over målstregen men han forbedrer sig.

Plads 11 til 15 blev:

  1. Esteban Ocon
    12. Sebastian Vettel
    13. Carlos Sainz
    14. Romain Grosjean
    15. George Russell

Så er det tid til at finde pole position. Softdæk, minimal brændstof, bliver banerekorden slået igen? Lando Norris er første mand på en flyvende omgang. Hans tid er dog oppe i 1.27. Lewis Hamilton banker 1.25.284 ind. Bottas halter efter med en hundrededel.

Nico Hulkenberg er nummer fire, hurtigere end Max Verstappen, men Daniel Ricciardo har igen kørt en fantomtid, når man tænker på det er en Renault. Nu er alle biler i pit, alle klar til sidste forsøg. De to Mercedes er først ude. Lewis forbedrer sin poletid, men sekunder senere forbedrer Valtteri Bottas tiden og tager pole.

Valtteri Bottas
Copyright Mercedes AMG

Nico Hulkenberg tager plads tre og kalder ’Yiihah’ til pitten. En flot pole position og en flot 3. plads.

Top 10 blev:
1. Valtteri Bottas
2. Lewis Hamilton
3. Nico Hulkenberg
4. Max Verstappen
5. Daniel Ricciardo
6. Lance Stroll
7. Pierre Gasly
8. Charles Leclerc
9. Alex Albon
10. Lando Norris