Vi skal ikke mange løb ind i 2020-sæsonen før Max Verstappen vil overveje sit næste træk i Formel 1. En dårlig sæsonstart kan få det hollandske stjernefrø til at søge nye muligheder i Formel 1.
Det siger Robert Doornbos, ekspertkommentator på hollandsk tv og tidligere Formel 1-kører for Minardi og Red Bull, til ‘Ziggo Sport’.
“Intet vil ske i 2020. Max kan ikke gå nogen steder hen”
“Efter det bliver det et svært valg fordi man ikke kan se ind i fremtiden.”
“Max har aktuelt valget mellem to andre hold (Ferrari og Mercedes, red.), eller hvis hvis man inkluderer McLaren. De har gjort det ekstremt godt og kan blive et seriøst hold, når de får Mercedes-motorer.”
“En ting er sikkert og det er, at Mercedes ikke fortsat vil dominere Formel 1 yderligere fire år.”
Red Bull kan selv afgøre om Max vil blive hos dem efter 2020.
“Det er vigtigt for dem at udvikle bilen så godt som muligt næste vinter.”
“Max ønsker at have en god bil næste år, hvis han skal overbevises om at blive. Max vil være i stand til at fortælle, hvilken type bil han har efter en til to løbsweekender.”
“Baseret på det vil han træffe sit valg hurtigt.”
Selv siger Max Verstappen om 2020:
“Vi har allerede mange ideer til næste år om, hvordan vi kan gøre os selv stærkere.”
“Nogle ting har fungeret godt i år, nogle lidt mindre, men der er altid ting, som kan blive bedre. Jeg prøver altid at analysere alt, der kan forbedres.”
“Jeg mener vi ved, hvad der gik galt i år og har taget forbehold for dette næste år, så det finder vi ud af.”