Så er det “GAME ON” for det 994. Formel 1 Grand Prix i historien! Sådan ser det ud fra en GPNews skribents udsyn. I dag følger jeg løbet på 2 Formula1.com streams og kigger med på engelske Channel 4, hvor en lang række tidligere Formel 1 stjerner giver deres besyv med.

På den engelske Formel 1 transmissions legendariske “grid walk”, satte tidligere F1 løbsvindere Mark Webber og David Coulthard, der nu arbejder som kommentatorer, sig ned på hug ved Kevin Magnussen i et par minutter og interviewede ham. Kan ikke lade være med at smile over Kevins super cool’e og afslappede svar. God tv-dækning af vores Formel 1 helt. Englænderne kan generelt rigtig godt lide ham; “and what’s not to like?”. Vi håber han får en masse ud af løbet og får sat Grosjean på plads igen efter en kvalifikation der var lidt skuffende (i hvert fald for den danske nations forhåbninger og brændende ønsker for hans succes).

Mark Webber taler om at dette Grand Prix har en helt speciel stemning, og det kan nærmest føles gennem høretelefonerne. Det hele kan afgøres i dag og alle teams mekanikere, der har arbejdet hele sæsonen og givetvis mange sæsoner, klargjort alting tusind gange, er ligesom endnu mere fokuserede når det hele kan afgøres. Mark Webber ved hvad han taler om. Han har oplevet det mange år i træk, bl.a. som teamkammerat til David Coulthard og Sebastian Vettel i Red Bull, men også i flere andre teams. En lille taknemmelig tanke går herfra til vores egne Ole Schack og Emilie Rath, der er mekanikere for henholdsvis Red Bull og Force India.

Starten på USA’s grand prix 2017
Copyright Ferrari

Starten går og Raikkonen tager starten og kommer indenom Hamilton gennem første sving. Der er kontakt to gange inden vi er gennem “s’erne” ned mod sving 11. Vettel angriber Ricciardo, og kommer forbi, men Ricciardo opgiver ikke sådan lige, Vettel laver en lille fejl, kæmper sig tilbage og…   …ÅH nej, de rammer hinanden gennem sving 13-14 og Vettel spinder. Der er et KÆMPE arbejde foran Vettel for at holde mesterskabet i live. Race Control melder, at alle de forskellige tumulter på første omgang pt. bliver undersøgt.

Hamilton sætter en 1:40:302 på første omgang. Omgang to og Vettel er allerede oppe på 11. pladsen. Vestappen (der startede på 18. pladsen efter et skift af gearkasse) når allerede op til 6. pladsen på omgang 5. Grosjean ramte Leclerc på første omgang og er ude. Kevin slår ham i dag…  (ja, ok, men Kevin er vores nationale F1 helt). Kevin er pt. 11’er, lige efter Perez og med luft ned til Sirotkin.

Alonso blev taget ud af Lance Stroll på første omgang; har ikke set det, men hører Alonso brokke sig over radioen.

Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari Media

Omgang 6. Raikkonen sætter hurtigste omgang med 1:40:251 og er trukket 2,4 sekund fra Hamilton. Vettel er oppe på 8 pladsen. DER ER BARE GANG I DET HER RACE…!! Hamilton melder til pitten at han ikke kan følge med, syntes han flere gange gennem sæsonen har snakket om problemer, for kort efter at modbevise det, lad os nu se.

Ricciardo stopper bilen, for 7. gang denne sæson. Han beholder hjelmen på og kropssproget er meget tydeligt.. mange slemme ord kunne udtales. På gentagelsen kan vi se han gearer ned ind i sving 11 og på vej ud dør bilen fuldstændig. Der er “Virtual Safety Car” (VSC). Kørerne skal nu holde sig på 40% hastighed. Hamilton pitter, de laver en modsat strategi af Raikkonen, perfekt stop, han kommer ud lige efter Bottas og er på trediepladsen, wow, spændende om dette virker..

På omgang 12 ligger de som flg: RAI, BOT, HAM, VER, HUL, VET, SAI, OCO, PER, MAG, HAR, ERI, SIR,VAN, GAS, LEC, STR. Udgåede er RIC, GRO, ALO.

Vettel snupper Hulkenberg lige efter VSC’en hæves. Hvis løbet stoppede nu, ville mesterskabet stadig være i live. Bottas får at vide fra pitten at han ikke må sinke Hamilton. Hamilton kvitterer med hurtigste sektorer og hurtigste omgang med 1:38:860. Omgang 14, og Hamilton har passeret Bottas. Jagten på Raikkonen er gået ind som han bliver ved med at sætte bedste sektortider.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Det er VILDT imponerende at se Max Verstappen køre fra 18. til 4. på 15 omgange. OG, han er på de rigtige dæk – de gul-væggede “soft”. Senere i løbet med mindre brændstof og mere gummi i banen kan han drage fordel af blødere dæk, så ingen skal afskrive ham fra et podie.

Hamilton er nu kun 2,4 sekund efter Raikkonen på omgang 17 og det går i fuldt firspring derudaf. Omgang 18, og Hamilton er bare 0,599 efter Raikkonen. Raikkonen er på Ultrasoft dæk og de skal skiftes snart, hans omgangstider dropper nu. Ferrari’en er hurtig på baglangsiden, men i alle svingene henter Hamilton ubønhørligt og ligger nu lige i gearkassen af Raikkonen. Omgang 19, vi får nogle drømme-flotte billeder fra Hamiltons bil og kan se Raikkonens bagende skride ud som han mister grip. Ved afslutningen af omgang 21 kører Raikkonen i pit efter en heftig kamp med Hamilton fra sving 12 og til sving 20. Raikkonen kommer ud på 5. pladsen. Top 5 ser således sådan ud: HAM, BOT, VER, VET, RAI.

Carlos Sainz skal udstå en 5 sekunders straf for at forlade banen og opnå en fordel af det. Vettel får samtidig at vide at han skal race igennem nu, det er en vigtig fase lige.

Omgang 22 og Verstappen pitter, kommer ud som 5’er. Omgangen efter kommer Bottas ind, wow, et flot pitstop, men Verstappen overhaler ham ind i sving 1 og Bottas afvises til femtepladsen. Verstappen er “on fire”.

Kimi Raikkonen sætter hurtigste omgang 1:38:742, på hans friskere dæk får han besked om at Vettel ved han overhaler. Vettel er den eneste af top 5 der mangler at pitte. Omgang 25 melder Vettel at hans dæk er færdige, pitten melder “ok”, man kan se hvor slidte de er da Verstappen overhaler ham gennem sving 17-18. Vettel hans snupper sit pitstop. Han kommer ud som 5’er. Hamilton er nu 17 sekunder foran Raikkonen og 45 sekunder foran Vettel.

Lewis Hamilton
Copyright Red Bull Contentpool

På billeder af Hamilton kan man se bil og mand i balance. Bilen ser ud til at køre fantastisk, og Hamilton kan smide den rundt som det passer ham; det ser flot ud og ubesværet (jeg ved godt han arbejder hårdt) Kevin er pt. på sjettepladsen, men er den eneste ud af de første 9, der ikke har pittet. Han gør det godt. Vettel sætter hurtigste omgang, som han plejer.. han har hurtigste omgang 5 ud af seks mulige på COTA; paradoksalt egentlig.

Pyyyyhh, løbet falder endelig en lille smule til ro – det har været 31 hæsblæsende omgange. Vi ser Hamiltons dæk, og nu ser de ud til at begynde ,ed at få vabler på overfladen; måske er der mere spænding på vej. Mercedes har øget dæktrykket lidt, men uden at vide helt hvad der sker, da ingen har kørt træning på tør bane i år. Solen bager nu ned på banen, så det bliver spændende at se det udvikle sig. Hamilton taber 1 sekund til Raikkonen på omgang 32. De bruger samme dæk, men Raikkonens er 11 omgange nyere.

Kevin Magnussen
Copyright Haas F1 Media

Magnussen pitter og kommer ud som 9’er, det er temmelig lovende for Kevin… iiiiih! Håber håber håber. Leclerc bliver kaldt af pitten og udgår. Top fem hedder nu: HAM, RAI, VER, BOT, VET. Vettel er pt. hurtigste mand på banen men over 12 sekunder efter Bottas. Vettel sætter igen hurtigste omgang med 1:38:445. Samtidig ser vi Hamiltons dæk igen, av av, de ser ikke godt ud – vabler over det hele på bagdækkene omgang 37 og Raikkonen er nu bare 8,5 sekund efter ham. Ferrarierne kører MEGA godt lige nu, en anelse mere urolige gennem svingene, men absolut plantet og rolige i high speed.

HAMILTON PITTER på omgang 38, avs, det er skidt for Hamiltons forhåbninger, han lyder lidt mere stresset over radioen nu; også da han mindede race stewards om at give konkurrenter han henter med en omgang et blåt flag. Igen perfekt pitstop og han kommer ud som 4’er på friske “soft” dæk. På omgang 39 giver “Bono”, Hamiltons race ingeniør, meldingen” nu skal vi have alt fra dig. Samtidig har Verstappen sat jagten ind på Raikkonen – ambitiøs overfor en Ferrari med suveræn langside hastighed, men super underholdende.

Hamilton bliver sluppet forbi Bottas og sætter hurtigste omgang på omgang 41 med 1:37:392. Han er gået fra 12 sekunder op til Raikkonen til nu 7 sekunder. Raikkonen er ved at nå til de konkurrenter der skal overhales med en omgang. Magnussen holder sin niendeplads, men er begyndt at komme under angreb fra Peres, der svinger omkring 1 sekund fra ham og derfor er tæt på at have DRS på ham. Hold fast, Kevin…!! Omgang 44, og Kevin er nu tæt på Oco foran, meget tæt på DRS faktisk; FEDT Kevin.. kom så!

Raikkonen får at vide fra pittten at de forventer Hamilton når ham op til de sidste 3 omgange, meeeeen, han skal altså lige forbi en vis Verstappen inden. Det kan godt vise sig at blive en smule problematisk.

Lance Stroll
Copyright Williams F1

Har lige lagt mærke til at Stroll futter rundt på 16. pladsen, 63 sekunder efter Gasly, der er 15’er. Åh, hvor frustrerende – hvad laver han dog der? Det er nærmest bare giga pinligt.

Omgang 47 og Verstappen er lige under 2 sekunder efter Raikkonen, Hamilton er lige under 1,5 sekunder efter Verstappen. Det kommer helt ned til målstregen nu; en lækker afslutning på løbet begynder at udspille sig. På fjerdepladsen parkerer Bottas konstant raceren foran Vettel. Han kommer ikke forbi, så nu er det op til Hamilton at gøre jobbet færdig hvis han kan. Magnussen er nu konstant indenfor DRS på Ocon, det vil være en lækkerbisken, hvis han lige kan smutte forbi.

Med 6 omgange tilbage er der 2,3 sekund mellem top 3. Hamiltons omgangstider er droppet lidt af, sparer han lidt dæk for et angreb til allersidst, eller har Mercedes’ens følsomhed overfor den turbulente luft fra bilen foran sat ind og gør avancement umuligt?

Omgang 52 og top 3 er indenfor 1,8 sekund og Raikkonen nærmer sig Perez der skal overhales med en omgang… Hamilton trækker igen helt op til Verstappen. Tættere og tættere, det er godt nok VILDT spændende nu. Der er FULD gas over hele top 3, materialet presses til det yderste for at komme forbi. Så er der en dog-fight igang, gennem 13-14 kommer Hamilton helt op i gearkassen på Verstappen gennem 15 er Hamilton foran, men Verstappen snupper pladsen tilbage. Omgang 55 og Vettel sætter situationen perfekt op, han presser Bottas til at køre for bredt ud af 15 og VETTEL SLIPPER FORBI.

MESTERSKABET er i live og vi er på sidste omgang.

Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari

KIMI RAIKKONEN VINDER US Grand Prix i flot stil; sikke en start han formåede, og han håndterede sit løb med en ægte finsk veterans kølighed. Verstappen tager andenpladsen og Hamilton er endnu ikke verdensmester med trediepladsen i dette løb. Specielt eftersom Vettel slutter på fjerdepladsen med Bottas efter sig.
Raikkonen er nu den mest vindende finske Formel 1 kører i historien, flere sejre (21) end Mika Hakkinen (20) og hans første sejr i 113 løb. Sidst han vandt var i en Lotus i Australien, 2013. SUPER fedt han vinder og giver Ferrari deres første sejr på COTA.
Hvad med Max Verstappen? Starter som P18 og slutter på andenpladsen. Simpelthen en fantastisk præstation. Hvis rygterne om at Honda motoren til næste år er super god, så kan det være ham der står med muligheden for at tage sit første verdensmesterskab næste år.
Hamilton kæmpede bravt, måske tog han sit første pitstop et par omgange for sent og det kostede ham i enden. Han tager dog hurtigste omgang med de 1:37:392 på omgang 40. Mesterskabet lever, i hvert fald en runde endnu. Næste race i Mexico er om en uge. Et helt fænemonalt US Grand Prix De slutter som følger:

    1. Kimi Räikkönen
    2. Max Verstappen
    3. Lewis Hamilton
    4. Sebastian Vettel
    5. Valtteri Bottas
    6. Nico Nülkenberg
    7. Carlos Sainz
    8. Esteban Ocon
    9. Kevin Magnussen
    10. Sergio Perez
    11. Brendon Hartley
    12. Marcus Ericsson
    13. Stoffel Vandoorne
    14. Pierre Gasly
    15. Sergei Sirotkin
    16. Lance Stroll

Udgåede:
Charles Leclerc
Daniel Ricciardo
Romain Grosjean
Fernando Alonso