Det var dagen hvor Kevin Magnussen virkelig skulle vise sit værd. Efter overhalingen af Max Verstappen i sving og 22 efterfølgende flotte omgange gik danskeren i pit til det, der skulle have været en formsag.

Kevin Magnussen
Copyright Haas F1 Media

Pitstóppet gik hurtigt og Kevin kom hurtigt tilbage på banen, kun for at køre langsomt. TV-billederne fra pitstoppet viser mekanikeren på bagerste baghjul registrere noget er galt, men når en kører får go, så kan han ikke nå at stoppe. Så Kevin stopper ude på banen og melder ind, at der er en fejl på hjulophænget.

Det viser sig at være et hjul, der ikke sidder ordentlig fast og det ændrer det hele. For mens et defekt baghjulsophæng kan forsvares, så betyder et ikke ordentlig fastgjort dæk, at man har lavet en ‘unsafe release’ og den slags koster.

Heldigvis slipper Kevin Magnussen med, at holdet har fået en bødestraf efterfølgende, men sportsligt er han heldigvis straffri.

Som et deja vu stoppede Romain Grosjean to omgange senere og han stoppede også på banen med et løst hjul. Så kunne man forledes til at tro, at hjulnøglen var defekt men det skete på forreste venstre fordæk på franskmandens bil.

Romain Grosjean
Copyright Haas F1 Media

Resultatet blev dog det samme. Flot kørsel fra begge biler endte pointløst, men med 2×5000 euro i bøde til Haas.

Ironisk nok var det Romain Grósjeans defekte bil, der endte med at sikre Sebastian Vettel sejren.