GPnews er med Rapido Travel i Spanien og derfor vil denne artikel være lidt anderledes opbygget. Det er første løb i år vi skal opleve på banen og forventningerne til bilerne var derfor store.

Hvor meget ville haloen betyde for den visuelle oplevelse? Ærligt så lægger man ikke rigtig mærke til den når træningen først går i gang. Lyden er også blevet skruet yderligere op i år i forhold til tidligere, men fartoplevelsen er dog den samme.

Glæden var også stor. Vi skulle opleve Robert Kubica i sit comeback i en officiel session og polakken fik også klapsalver rundt på bagen, hvor der hang flere Kubica-flag på banen. Kevin Magnussen havde dog også lokal opbakning hjemmefra. Martin og Lars fra Kmag Support hang bannere og flag op og så du sidste del af FP1 på tv, så nåede du måske at se flagene på tv.

Selv Sky Sports F1´s Martin Brundle kommenterede den danske opbakning på tv. Banen er blevet nyasfalteret siden sidste år og flere kørere oplevede det manglende grip og spandt af. Bagerste del af banen er også blevet lavet lidt om og selv om bilerne kører på det samme layout som tidligere, så er der kommet en identisk chikane lige inden “F1-chikanen”. Det betød at H-tribunen er blevet rykket længere ned og forlænget og den tidligere I-tribunen også er blevet rykket, så man nu ser opløbssvinget og et stykke ned ad langsiden. Tidligere så man ikke bilerne køre ned af langsiden, kun gennem opløbssvinget.

Virtual Safety Car føltes som om det blev brugt rigtig meget og en gul flagzone endte med at sende Kevin Magnussen i fedtefadet. For den danske kører spærrede for Charles Leclerc og det gav en indkaldelse til torskegilde.

Kevin slap dog med en reprimande, da Kevin kørte langsomt på grund af gult flag, men da Charles Leclerc kom forbi sekunder senere var det gule flag ophævet. Derfor var der en stor fartforskel på de to biler. Det så dog ikke kønt ud.

Man mister hurtigt overblikket og der var ikke sat storskærme op flere af de steder, hvor de plejer at være.

Tiderne fra FP1 blev

Plads Kører Team Tid Afstand Omg.
1 Valtteri Bottas Mercedes 1m18.148s 32
2 Lewis Hamilton Mercedes 1m18.997s 0.849s 22
3 Sebastian Vettel Ferrari 1m19.098s 0.950s 24
4 Max Verstappen Red Bull/Renault 1m19.187s 1.039s 26
5 Kimi Raikkonen Ferrari 1m19.499s 1.351s 19
6 Fernando Alonso McLaren/Renault 1m19.858s 1.710s 26
7 Daniel Ricciardo Red Bull/Renault 1m19.871s 1.723s 11
8 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1m19.906s 1.758s 24
9 Stoffel Vandoorne McLaren/Renault 1m20.083s 1.935s 28
10 Pierre Gasly Toro Rosso/Honda 1m20.508s 2.360s 29
11 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 1m20.637s 2.489s 28
12 Charles Leclerc Sauber/Ferrari 1m20.665s 2.517s 23
13 Sergio Perez Force India/Mercedes 1m20.924s 2.776s 36
14 Marcus Ericsson Sauber/Ferrari 1m20.984s 2.836s 18
15 Carlos Sainz Renault 1m21.053s 2.905s 28
16 Esteban Ocon Force India/Mercedes 1m21.144s 2.996s 27
17 Nico Hulkenberg Renault 1m21.159s 3.011s 26
18 Brendon Hartley Toro Rosso/Honda 1m21.373s 3.225s 28
19 Robert Kubica Williams/Mercedes 1m21.510s 3.362s 24
20 Lance Stroll Williams/Mercedes 1m22.756s 4.608s 15

Der var efter FP1 to en halv time til FP2 skulle begynde så det blev til en tur forbi merchandiseområdet bag hovedtribunerne. Her skulle vi se det nye tiltag fra Liberty Media. Den store merchandiseklods, som blev droppet af NASCAR, er i korte træk en butik, der samler merchandise fra alle holdene i en stor bunke.

Der var dårligt lys derinde og masser af mennesker, men det har fjernet den luft som Liberty Media havde fået lavet sidste år. Anden træning blev primært set fra tribunerne L og M inden det gik ned til tribune B. Vi var dog ikke langt inde i FP2 før VSC igen blev brugt. Billederne af en Haas i gruset, nej bare det ikke er Kevin var første tanke, men det var da også Romain Grosjean, som i sving 7 mistede bagenden med høj fart.

Romain kom senere på banen igen. FP2 er en kombination af simulationer, både kvalifikation og længere stint. Igen mister man dog overblikket, men banen i Barcelona er rigtig tilskuervenlig, så selv om man misser det store overblik, så kan man stadig se bilerne.

Resultatet af de to træninger viser umiddelbart, at Mercedes har en lille overhånd. Lewis Hamilton har dog været ude og sige, at han mener Ferrari sandbagger og er en reel trussel.

Tiderne fra FP2 blev:

Plads Kører Team Tid Afstand Omg.
1 Lewis Hamilton Mercedes 1m18.259s 39
2 Daniel Ricciardo Red Bull/Renault 1m18.392s 0.133s 41
3 Max Verstappen Red Bull/Renault 1m18.533s 0.274s 39
4 Sebastian Vettel Ferrari 1m18.585s 0.326s 34
5 Valtteri Bottas Mercedes 1m18.611s 0.352s 39
6 Kimi Raikkonen Ferrari 1m18.829s 0.570s 16
7 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1m19.579s 1.320s 24
8 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 1m19.643s 1.384s 39
9 Stoffel Vandoorne McLaren/Renault 1m19.722s 1.463s 32
10 Sergio Perez Force India/Mercedes 1m19.962s 1.703s 28
11 Esteban Ocon Force India/Mercedes 1m20.024s 1.765s 38
12 Fernando Alonso McLaren/Renault 1m20.035s 1.776s 35
13 Nico Hulkenberg Renault 1m20.183s 1.924s 43
14 Pierre Gasly Toro Rosso/Honda 1m20.373s 2.114s 32
15 Marcus Ericsson Sauber/Ferrari 1m20.501s 2.242s 37
16 Charles Leclerc Sauber/Ferrari 1m20.514s 2.255s 29
17 Carlos Sainz Renault 1m20.672s 2.413s 31
18 Brendon Hartley Toro Rosso/Honda 1m21.265s 3.006s 34
19 Lance Stroll Williams/Mercedes 1m21.556s 3.297s 35
20 Sergey Sirotkin Williams/Mercedes 1m22.060s 3.801s 36