Kvalifikationen til morgendagens løb er gået i gang, og der forventes stor travlhed. De første 18 minutter er i gang, og Pascal Wehrlein er første mand på en flyvende omgang. Kevin Magnussen er også på banen med det samme, og hans første tid er i 100 sekunderområdet.

De to Mercedes-kørere er også på banen, men endnu mangler Ferrari og Red Bull at komme ud. Nico Rosberg knalder en 1.36.684 ind på første flyvende omgang, men den bliver overgået med det samme af Lewis Hamilton, der kører 1.36.518.

Kørerne er ude på softdækkene, så de kan sætte en basistid, og Kevins næste omgang er noget bedre. 1.39.226 bliver Kevins næste tid. Jolyon Palmer er også på banen, men han ryger lige af banen, og så er hans tid ikke gældende.

Kevin Magnussen Copyright Renault Sport F1 Team
Kevin Magnussen
Copyright Renault Sport F1 Team

Nico Hulkenberg er med 9 minutter tilbage på plads 3, men to sekunder efter de to Mercedes-racere. Rio Haryanto er hurtig, men kun på topfart. 332.8 km/t. Palmers første tællende tid er bedre end Kevins, men kun med 7 tusindedele.

Nico Rosberg kører nu hurtigste omgang, og mens vi venter på de store hold, så er nærmeste kører 2½ sekund efter.

Som vi har set fra træningerne, så tager det flere omgange at varme dækkene op, og Lewis Hamilton sætter på femte omgang en tid i 1.36.006. Ingen tvivl om at tiden kan kunne ned i 1.35.

Kimi Raikkonens føste omgang er næsten et sekund efter Lewis Hamilton, men alligevel en tid god nok til plads 3. Fernando Alonso er med fire minutter tilbage på syvendepladsen.

Felipe Nasr Copyright Sauber Motorsport
Felipe Nasr slår Marcus Ericsson
Copyright Sauber Motorsport

Sebastian Vettel er nu 3’er lidt over et halvt sekund fra Lewis Hamilton. Marcus Ericsson  er sidste mand med et halvt minut tilbage af Q1. Kevin forbedrer sig, men rykker kun op til plads 17. Dermed går Kevin endnu engang ikke videre til Q2. Jolyon Palmer forbedrer sig, men slutter stadig efter Kevin Magnussen.

  1. Kevin Magnussen
  2. Jolyon Palmer
  3. Felipe Nasr
  4. Pascal Wehrlein
  5. Rio Haryanto
  6. Marcus Ericsson

Begge Haas er videre til Q2. Sauber skuffer med begge biler ude. Lewis Hamilton kørte forkert ind på banen efter en afkørsel i sving 2, og den episode kigger stewards på.

Q2 er i gang. De 15 minutter finder startpladserne 11 til 16, og det skal nok blive spændende om det lykkedes McLaren at få en bil med i Q3. Umiddelbart er Mercedes, Ferrari og Red Bull garanteret avancement, men man skal aldrig vide sig for sikker.

Carlos Sainz Copyright Red Bull Contentpool
Carlos Sainz trak sorteper i Q2
Copyright Red Bull Contentpool

Carlos Sainz er første kører på en flyvende omgang i Q2. Sidste år glippede kvalifikationen på grund af den store afkørsel i den frie træning, der gav en nat på et hospital i Sochi. Carlos første tid er 1.37.652. Den holdt kun et par sekunder inden Sergio Perez og Max Verstappen skubber Carlos ned på plads 3.

Nico Rosbergs tid er det med samme nede i 1.35.337, og det er allerede mere end et sekund hurtigere end sidste års kvalifikation. Skulle være mærkeligt, hvis de to Mercedes’ racere bliver på banen.

Ferrari sender først deres to kørere tilbage med otte minutter tilbage. Kun de to Williams-racere er ikke på banen med under syv minutter tilbage. Kimis første omgang er ikke noget at råbe hurra for, så der skal sættes flere omgange sammen for at få en Q3-tid.

Haas F1 Copyright Pirelli
Haas-kørerne fik heller ikke avanceret sig
Copyright Pirelli

Med 3½ minut tilbage er Kimi Raikkonen kommet i Top 10. Nu er det kun de to Williams’, der ikke har sat nogen tid.

Felipe Massa kører sig ind i Top 10 med tid til en ekstra omgang. Nu er begge McLaren-racere ude af Q3. Valtteri Bottas kører sig også ind i Top 10. Daniil Kvyat ligger til at være den eneste Red Bull-bil, der ikke avancerer. Han skubber dog Carlos Sainz ud efter det ternede flag,

  1. Carlos Sainz Jr.
  2. Jenson Button
  3. Nico Hulkenberg
  4. Fernando Alonso
  5. Romain Grosjean
  6. Esteban Gutierrez

Felipe Massa Copyright Williams F1

Felipe Massa var lang tid om at komme ud i Q2, men det lykkedes ham at avancere til Q3.
Copyright Williams F1

Nu mangler Q3, og der bliver nok travlt på banen for vi har set dækkene forbedrer sig trods flere omgange.

Q3 er ikke gået i gang endnu, og Daniel Ricciardo holder allerede klar. Inde i pitten kan man se Mercedes’ mekanikere arbejde på Hamiltons bil, og en Lewis ude af bilen. Er det endnu en matchbold til Nico Rosberg i morgendagens løb.

På banen er der allerede gang i den. Begge Red Bull, en Williams og en Ferrari er på banen. Vi får at vide, at Hamilton har motorproblemer på sin bil. Lewis er ude af Q3. Imens bilerne er på vej ud til første omgang, står Lewis Hamilton og bliver interviewet i paddock.

Daniil Kvyat Copyright Red Bull Contentpool
Daniil KvyatCopyright Red Bull Contentpool

Kimi er første mand, der sætter en tid, men 1.42 er ikke en seriøs omgang. Alle biler kører meget langsomme installationsomgange. Sebastian Vettels første tid er 1.36.259. Perez er gået direkte til den flyvende omgang. Nico Rosbergs første omgang er hurtigere end Sebastian Vettel.

1.35.417 er første tid fra Nico Rosberg, og tiden burde være hurtig nok til pole position igen. Begge Ferrarier holder i pitten. Med under fem minutter tilbage er der tid til et ekstra kvalifikationsforsøg. Nico Rosberg er ikke kun hurtig i tiden, men også på topfarten 331 km/t gør Mercedes rigtig stærke.

Han forbedrer sig i Q2, men kører så af banen, og vælger derefter at køre i pit. Har Sebastian Vettel noget at skyde med, med mere end otte tiendedele op til Nico Rosberg?

Sergio Perez Copyright Sahara Force India
Sergio Perez
Copyright Sahara Force India

Bottas første tidsmåling kan give avancement og en andenplads. Rosbergs tid når han ikke. Bottas slår dog ikke Sebastian Vettel, der starter fem pladser længere tilbage. Kimi Raikkonen avancerer heller ikke.

Sebastian Vettel forbedrer sin tid, men stadig 7 tiendedele efter Nico Rosberg

  1. Nico Rosberg
  2. Sebastian Vettel (starter 7’er)
  3. Valtteri Bottas
  4. Kimi Raikkonen
  5. Felipe Massa
  6. Daniel Ricciardo
  7. Sergio Perez
  8. Daniil Kvyat
  9. Max Verstappen
  10. Lewis Hamilton

En spændende kvalifikation er slut. Der er matchbold til Nico Rosberg, der har det bedste udgangspunkt for endnu en sejr. For spændingens skyld håber vi Valtteri Bottas tager starten, så Nico ikke bare kører væk med det samme.