De nye racere til 2018 sæsonen kommer en for en frem i søgelyset – seneste skud på stammen er Renaults bud på en vinderbil, R.S. 18

Bilen skal køres af tyske Nico Hülkenberg og spanske Carlos Sainz, og Renault håber at kunne fortsætte den positive udvikling fra sidste den sidste halvdel af 2017 sæsonen.

“Vores primære mål for sæsonen er at fortsætte vores positive udvikling gennem vores resultater. Vi ønsker at vise vores fremgang på alle områder; power unit, chassis, driften af teamet og kørerne. Vi skal forbedre os over hele linjen, og vi skal fortsætte med at vokse os større,” udtalte teamchef Cyril Abiteboul i fobindelse med præsentationen af R.S. 18.

Undertegnedes første indtryk er, at der ikke er tale om nogen stor revolution ift. sidste års R.S. 17, men eftersom man med rette kan sige, at Renault havde feltets 4. hurtigste racer ved udgangen af sidste sæson, er der måske heller ikke belæg for at ændre radikalt på den grundlæggende opskrift.
Sort er den dominerende farve på den nye Renault, og det klæder den.