Den tidligere Toro Rosso-kører Sebastien Buemi, der er Red Bulls simulatorkører, fast kører på Toyotas WEC-program og topkører for Formel E-holdet eDams, kan være på vej mod et comeback i Formel 1. Red Bull har tilbudt deres kører til Renault.

Hvilket giver god mening. Sebastien har en del erfaring med 50 løb for Toro Rosso, han er tæt på Renault i form af eDams-holdet, og han holder sig skarp hos Toyota i WEC, og så taler han i kraft af sin nationalitet fransk.

Christian Horner Copyright Red Bull Contentpool
Christian Horner
Copyright Red Bull Contentpool

Red Bull-teamchef Christian Horner siger til schweiziske ’Blick’:

”Vi tilbyder nu Buemi til Renault.”

”Han vil være den ideelle mand for vores motorpartners hold. Han er hurtig, hårdt-arbejdende, har en formidabel teknisk forståelse og erfaring – du kan ringe til ham klokken tre om morgenen, og han vil stadig tage af sted til fabrikken.”

Sebastien Buemi fører ved oplægningen af denne nyhed dette års Le Mans.