Der er blevet lagt ny asfalt på Circuit de Barcelona-Catalunya forud for dette års MotoGP-løb, hvor der også er blevet lavet lidt større afkørselsarealer på sidste del af banen.

Hele banen er blevet nyasfalteret og det bekymrer Pirelli. De kender ikke den nye asfalt og har allerede sendt teknikere til banen for at undersøge banen.

Ifølge italienske ’Autosprint’ så har banens ejere udtalt, at overfladen er identisk med den nuværende. Dog kan mængden af bitumen være problematisk.

Daniel Ricciardo foran Stoffel Vandoorne Copyright Red Bull Contentpool
Barcelona
Copyright Red Bull Contentpool

Det forventes, at når testen starter, så vil asfalten være glat og det vil tage et par dage før der bliver kørt nok gummi ned til, at tiderne kan blive repræsentative.

Silverstone får også ny asfalt til Formel 1-løbet. Det sker i anledning af banens 70 årsjubilæum og BRDC lover, at omgangstiderne falder.

Nu ligger Silverstone jo i England, så  der er lige det med vejret.