For uger tilbage kunne man se billeder af den nye forvinge, der skal bruges til tredje sæson af Formel E. Nu har arrangørerne af Formel E-mesterskabet sendt to rendered billeder ud af bilen, som den kommer til at se ud i 2016/2017-sæsonen.

Netop forvingen er det første, man lægger mærke til. Visuelt ser bilen anderledes, mere futuristisk og aggressiv ud. Om man kan lide det nye design, er nok smag og behag, men det kræver nok lidt tilvænning.

Formel E 2016/2017 Copyright Formula E Media
Formel E 2016/2017
Copyright Formula E Media

Det er dog ikke tilfældigt, at den nye forvinge er kommet til.

Formula E-CEO Alejandro Agag udtaler:

“Formula E’s mål er at være anderledes, og denne nye forvinge skaber et look, der er anderledes i forhold til alle andre biler derude.”

”Jeg mener, at det er en god tilføjelse til vores bil, og det understreger samtidig, at det her er et moderne nytænkende mesterskab, der tager en komplet anderledes tilgang til alle andre løbsserier.”

Den nye sæson, med Jaguar som ny deltager/hold, starter med pre-sæsontesten på Donington Park den 23. august.