Vi har i 2017 flere gange hørt, at Force India arbejder på et nyt navn til holdet. Det sker fordi India-delen af navnet ikke er internationalt, men nu viser det sig også, at India koster sponsorer.

Det fortæller Otmar Szafnauer, der samtidig fortæller at alternative navne til holdet heller ikke er ligetil.

Det mest prominente navn vi hørte omtalt i 2017 var Force One, men det ville Liberty Media ikke acceptere i form af den naturlige F1.

Esteban Ocon
Copyright Sahara Force India

Andre navne er blevet registreret af tredje parter, så lige nu hedder holdet stadig Sahara Force India.

Sportschefen udtaler til ’The Citizen’:

”Ja, et par potentielle sponsorer har sagt, at hvis vi ikke ændrer det (navnet, red.) så vil de ikke være med.”

”Jeg tror de bare tænker, at hvis vi sponsorerer et hold, så vil de sponsorere et hold, som ikke rigtig er forbundet til et land.”

Esteban Ocon
Copyright Sahara Force India

Et nyt navn kan være radikalt anderledes. Force kan også forsvinde fra navnet.

”Vi har ikke besluttet, så er det er svært at sige.”

I år lover Otmar, at vi får en forbedret pink bemaling.