Det virker mest som et forsøg på at komme i nyhederne for der var ikke meget, der tydede på denne historie skulle være sand under sæsonen. Ikke desto mindre hævder Mercedes’ teamchef Toto Wolff, at de ikke var afvisende for igen at levere motorer til McLaren.

Det skriver Laurence Edmondson fra ‘ESPN’. Da McLaren begyndte at søge alternativer til Honda, der tog McLarens storaktionær Mansour Ojjeh kontakt til Mercedes, men forhandlingerne trak ud. Derfor valgte McLaren at skifte til den motorleverance fra Renault, der blev ledig, da det lykkedes McLaren at få Toro Rosso til at overtage deres Honda-motorer.

Fernando Alonso med den Honda-motoriserede McLaren
Copyright McLaren Media

Toto Wolff fastholder dog, at McLaren kunne have fået Mercedes-motorer. Bl.a. med baggrund i de 25 år Mercedes har leveret motorer til McLaren. Mig bekendt varede samarbejdet fra 1995 til 2014, så hvor de sidste fem år kommer fra?

“Vi ønskede at give McLaren en motor. Problemet var, at det trak ud i lang og vi havde simpelthen ikke strukturen på plads  og kapaciteten til at levere en motor til dem i 2018. Det var simpelthen for sent.”

Men i 2017 har Mercedes leveret tre hold (deres eget inklusiv, red.) fire motorer. I 2018 skulle samme hold levere fire hold tre motorer, men det har de nu ikke kapacitet til. Det lyder søgt og er det sandsynligvis også, men det lyder da godt, at Mercedes var villige til at levere motorer.

Og så sagde jeg, at vi gerne ville give McLaren vores motorer
Copyright Mercedes AMG

Nu hvor det ikke sker kan de gemme sig bag den godhed, at de gerne ville være den barmhjertige samaritaner, men ikke alligevel på grund af McLarens langsommelighed i kontraktforhandlingerne.

Hvis McLaren virkelig byggede 2017’s bedste chassis, som Fernando Alonso flere gange har sagt, skyldes den manglende levering nok nærmere, at Mercedes var bange for at få tæv af deres egen motor.