BMW er gået indirekte ind i Formel E sammen med Andretti Racing, Jaguar er kommet med deres eget hold, Audi er blevet mere involveret i Abt-holdet. Fra sæson 5 kan Mercedes blive nyt hold i serien.

Mercedes har i dag reserveret den ene af to nye pladser i serien. Hvorfor først i sæson 5? Der kommer et nyt reglement til 2018/2019-sæsonen, der ændrer serien radikalt.

For lige nu er kørerne nødt til at skifte bil midtvejs i løbet. Batterierne i bilerne er simpelthen ikke store nok til at kunne køre den fulde distance, men fra femte sæson skal der kun bruges en bil til en løbsdistance.

Netop bilskiftet er den primære grund til, at BMW ikke stiller med eget hold i serien, og nu kommer Mercedes med stor sandsynlighed med sit eget hold.

Toto Wolff Copyright Mercedes AMG
Toto Wolff
Copyright Mercedes AMG

Mercedes motorsportschef Toto Wolff udtaler:

”Vi har fulgt væksten i Formel E med stor interesse. På nuværende tidspunkt ser vi på alle muligheder indenfor fremtiden for motorløb, og vi er glade med en aftale, der sikrer os muligheden for at gå ind i serien i sæson 5.”

”Elektrificering vil spille en kæmpe rolle i fremtidens automobilindustri – racing har altid været en teknologisk R&D platform for motorindustrien, og det vil gøre Formel E meget relevant i fremtiden.”

Når Formel E starter tredje sæson op på søndag bliver det med 10 hold.