Mercedes har netop i en pressemeddelelse meldt ud, at Mercedes og Pascal Wehrleins vegne skilles efter denne sæson. Mercedes juniorkøreren kører i år for Mercedes i DTM, men da Mercedes stopper der og i forvejen kæmper med at finde plads til de to andre juniorer Esteban Ocon og George Russell, så har man enstemmigt valgt at skilles.

Pascal Wehrleins karriere startede med succes. Yngste kører i DTM, yngste løbsvinder i DTM og yngste mester i DTM. Siden blev til en sæson for Manor og en sæson for Sauber i Formel 1.

Pascal Wehrlein
Copyright Manor Racing

Netop ved at lade Wehrlein forlade Mercedes juniorprogrammet åbner det op for nye muligheder for den tyske kører. Esteban Ocon bliver afvist fra alle de hold, hvor han potentielt set har en chance fordi han er tilknyttet Mercedes og man ønsker ikke at oplære en kører for at et andet hold kan udnytte det.

Det giver rent faktisk Pascal en chance for at blive Toro Rosso-kører næste sæson. Hans to pointscoringer for Manor og Sauber er ifølge ham kæmpe.

Pascal Wehrlein er naturligvis lykkelig over at have været en del af Mercedes og så går der ellers PR i pressemeddelelsen, men Pascal siger dog i pressemeddelelsen:

“Jeg kigger efter nye udfordringer og muligheder og er lige nu i gang med at tale med andre hold omkring et cockpit næste år.”