Rygterne siger, at Fernando Alonso er i gang med sin sidste sæson i Formel 1. Fremtiden hedder WEC og Toyota eller måske Indycar og Indianapolis 500. McLaren er dog ikke i gang med at sammensætte et nyt kørerlineup på nuværende tidspunkt.

Det sagde McLaren teamchef Zak Brown i Barcelona.

“Vi vil se på kørerlineuppet midt på året. Vi får se, hvad Fernando ønsker at gøre.”

Fernando Alonso i Toyotas racer
Copyright Toyota Motorsport

“Jeg mener Formel 1 er hans passion, men han har gjort det i lang tid, så vi får se, hvad han ønsker at gøre. Forhåbentlig vil han være hos McLaren i lang tid.”

“Han elsker McLaren-miljøet. Jeg tror ikke han har været gladere for at køre for et racerhold. Jeg tror hans hjerte stadig definitivt er i Formel 1, men han ønsker at vinde.”

“Han vil vente og se hvordan udviklingerne kommer til at virke – Vi har mere udvikling på vej – så midt på året vil vi sætte os ned og træffe en beslutning.”

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media

“Men jeg forventer at se Fernando køre noget race og jeg håber det er med McLaren-logoet på det.”

Lando Norris er spået som den næste McLaren-kører. Efter sigende med løftet om, at en F2-titel vil udlæse et McLaren-sæde.