Fernando Alonsos nuværende kontrakt med McLaren udløber til næste år, men McLaren er allerede interesserede i at forlænge med den populære spanier. Det siger teamchef Eric Boullier til ’Marca’.

 ”Hvis han fortsætter med at arbejde og køre på samme måde, så vil vi gerne have ham til at blive.”

“Det har været fire svære uger for Fernando, men han har opført sig som en virkelig motiveret kører, hvis eneste ambition er at vente tilbage til bilen så hurtigt som muligt.”

Fernando Alonso Copyright McLaren Media
Fernando Alonso
Copyright McLaren Media

”Vi sagde til ham, at han kunne tage hjem fra Bahrain og hvile sig, men han foretrak at blive hos os.”

Hvad angår det at stoppe i Formel 1, som den tidligere F1-kører, nu tv-kommentator Johnny Herbert har opfordret spanieren til, siger Boullier:

”Alle kan mene, hvad de vil, men jeg tror et stop for ham stadig er langt væk.”

“Jeg har ikke set nogen så motiveret som Fernando. Han er en af hjørnestenene på holdet.”

McLaren er også optimistiske for sæsonen:

”Vi har set lyset for enden af tunnelen nu. Ved Monaco vil vi have et af de bedste chassiser, og vi kan nå podiet, hvorfor skulle vi ikke kunne det?”

Jenson Button Copyright McLaren Media
Jenson Button
Copyright McLaren Media

Så er der lige det med de manglende sponsorer på raceren.

”Intet problem. Vi har en gruppe sponsorer, som inkluderer Honda, og det er nok, så vi har ikke noget imod, at vi ikke har en hovedsponsor.”

”Sidste år vandt vi ikke rigtig penge med niendepladsen i mesterskabet, men i år vil vi være omkring nummer fem.”

”Holdet, som et firma, har altid lavet penge.”